DER FINDES næppe tal på antallet af kritikere, som har spået FN's snarlige undergang: Organisationen har overlevet sig selv. Den er ikke blevet opdateret til vor tid, siden den blev dannet efter Anden Verdenskrig og i den tids virkelighed. Den er ineffektiv. Og rigtigt er det, at FN ingenlunde er perfekt, og at organisationen har fejlet i forhold til både Rwanda, Bosnien, Somalia og - lige nu - Darfur i Sudan. Det kan ikke bortforklares. Men kritikerne mangler fortsat at udpege et bedre alternativ, specielt efter at verden har set, hvor galt det kunne gå, da USA valgte at se stort på organisationen og gå i krig i Irak. Der er imidlertid et indlysende behov for en opdatering af systemet, i såvel indhold som struktur. Præcis den opgave blev efter Irakkrigen lagt i hænderne på en 16 mand stor kommission af internationale topfolk, der i forgårs afleverede en rapport med 101 anbefalinger - mange gode og præcise bud på fremtidens FN. Et forslag om at sammensætte Sikkerhedsrådet på en ny måde ligger i naturlig forlængelse af en verden, der har bevæget sig fra verdenskrig og koldkrig og ind i en globaliseret tidsalder med nye problemer og samarbejdsformer. Det er ikke tidssvarende at have et Sikkerhedsråd, der er bundet op omkring sejrherrerne fra Anden Verdenskrig. Lande som Tyskland og Japan er for længst blevet demokratiske nøglelande, og andre kontinenter må naturligvis have mere plads. Den anbefaling er central i ekspertkommissionens anbefalinger, som også rummer et historisk opgør med princippet om ikkeintervention i såkaldt indre anliggender i et land, medmindre det har været eller er ved at angribe et andet land. Hensynet til individer sættes over hensynet til stater. I forlængelse af den tankegang vil ekspertkommissionen også gøre det lettere at handle end i dag, så fristelsen til at 'gå selv' mindskes og FN samtidig kan gøres mere handlekraftigt. Når man dertil lægger forslag om at udvide det internationale trusselsbegreb til områder som fattigdom, hiv/aids og miljøkatastrofer, tegner der sig et godt bud på fremtidens FN. Mulighederne for at realisere forslagene afhænger i høj grad af USA, der under George W. Bush er blevet stadig mere FN-fjendtligt. Det lægger et stort ansvar på USA's nære allierede som Storbritannien og Danmark, hvis regeringer nu må vise, at de kan bruge deres gode forhold til Washington til at øve indflydelse.