ALLE MED INDSIGT i sagen er enige om, at de nye såkaldte superceller på Københavns Politigård er en barsk omgang for de indsatte. Flere advokater har således givet udtryk for, at forholdene i cellerne reelt kan sammenlignes med isolationsfængsel. En vurdering, som f.eks. anklager og politifuldmægtig Bo Øskov har erklæret sig enig i. Nu kan man selvfølgelig konkludere, at den hårde retspolitiske linje, som disse nye superceller er udtryk for, er en ganske naturlig del af den nuværende regerings grundholdning. Mere kontrol, noget for noget, lov og orden - som det hedder med en håndfuld letfattelige, men næppe særlig visdomsfyldte sloganer. Og det er da også helt i tråd med denne indstilling, at justitsminister Lene Espersen (K) begejstret har budt de nye celler velkomne »som en slags skammekrog i fængselsvæsenet«. Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke er landets justitsminister, som i overført forstand burde tage en tur i skammekrogen. For de nye celler synes langtfra at være noget, man som politisk ansvarlig ligefrem burde prale med. I forvejen er Danmark som bekendt et land med et noget blakket omdømme på det fængselspolitiske område, hvor menneskerettighedsorganisationen Amnesty International tidligere har kritiseret den skrappe og ofte urimeligt udstrakte brug af isolationsfængsling. DERTIL KOMMER de helt aktuelle og konkrete omstændigheder, der har ført til opmærksomhed om supercellerne. For den nye arrest, hvor de indsatte sidder isoleret i 22 timer i døgnet, er udtrykkeligt indrettet til særligt voldelige, truende eller stærkt negative fanger. Om en foranstaltning som supercellerne er den rette løsning på dette problem, er et åbent spørgsmål, der må indgå i en mere generel retspolitisk overvejelse. Men helt sikkert er det, at det danske fængselsvæsen bevæger sig ud på en meget kritisabel og ubehagelig glidebane, når supercellerne også tages i anvendelse ved varetægtsfængsling og i forbindelse med de igangværende sager mod anholdte hashhandlere fra Christiania. Her synes der at være tale om et afgrundsdybt misforhold mellem mål og midler. Men hvem ved - hvis de indsatte pushere i skammekrogen ikke i forvejen er voldelige, truende og negative, så kan det jo være, at de bliver det efterhånden.