FORHANDLINGERNE om et nyt 'nationalt kompromis', der skal sikre, at flest mulige partier støtter EU's forfatningstraktat, er gået ind i den afgørende fase. Statsministeren har lagt en model frem, og nu skal det vise sig, om de to gamle japartier S og R kan mødes med måske-snart-ja-partiet SF. Det sidste nationale kompromis fra 1993 opmuntrer ellers ikke ligefrem til gentagelse. Dets indhold, forbeholdene, blev en varig belastning for dansk Europapolitik, fordi EU udviklede sig offensivt på lige præcis de områder, forbeholdene skulle spærre for. Og SF blev ikke varigt EU-positivt. Tværtimod kostede forsøget Steen Gade og andre dygtige SF'ere deres politiske liv. Nu vil Holger K. Nielsen gøre et nyt forsøg, og Anders Fogh Rasmussen er indstillet på at hjælpe ham. Den usædvanlige alliance afspejler, at SF's holdning formodes at kunne øge antallet af jastemmer på venstrefløjen. Og dem er der brug for, i en tid, hvor ganske mange vælgere på højre fløj er blevet mere negative over for det europæiske samarbejde. DET ER problematisk at give hver enkelt japarti vetoret ved fremtidige beslutninger i dansk Europapolitik. Ikke mindst, fordi vi i dag - to år før traktaten godkendes, og mange år før aftalen kan få betydning - umuligt kan vide, hvordan substansen til den tid vil se ud. Spørgsmålet om, hvordan Danmark skal stille sig til traktatens bestemmelser om, at man på nogle områder i fremtiden vil kunne gå over til flertalsafstemninger, hvis alle lande godkender det, er i realiteten et forfatningspolitisk spørgsmål. Den slags burde ikke løses med en uformel forligstekst mellem partier, der udstyrer en så lidt repræsentativ forsamling som SF's hovedbestyrelse med et veto. NÅR PARTIERNE måske alligevel gør forsøget, er det af rent pragmatiske grunde. Hellere tage SF-standpunktet i ed, før en folkeafstemning er gået galt end bagefter. Vetoretten vil forhåbentlig kunne afgrænses til få områder. Og en fremadrettet enighed om dansk Europapolitik, der kun udelukker Dansk Folkeparti og Enhedslisten, vil ikke være nogen helt lille gevinst. Det store spørgsmål er dog stadig, om Holger K. Nielsen overhovedet kan levere varen. For hvis SF's medlemmer alligevel ikke har fattet, i hvor høj grad en proeuropæisk orientering er afgørende for partiets fremtid, så falder både konstruktionen og formanden. I så fald bliver de store tabere alle de SF-vælgere, der senest stemte på jasigeren Margrete Auken, og som så bliver politisk hjemløse.