REGERINGEN er tilsyneladende kommet i gavehumør. Og vi taler ikke småtterier. Står det til regeringen, skal københavnerne have gaver i størrelsesordenen 13,5 milliarder kroner. Det er nemlig den anslåede pris for en udvidelse af Københavns metro med en såkaldte Cityring og opførelsen af en ny forbindelsesvej mellem Lyngbyvej og Københavns Nordhavn. Om gavehumøret skyldes, at det snart er jul, eller om det er, fordi folketingsvalget nærmer sig, skal være usagt. Men gårsdagens lancering af den store gave til københavnerne efterlod unægtelig en em af valgflæsk. Ikke blot fordi lanceringen kom ganske uventet. Men også fordi den storstilede plan er skruet sammen på en måde, der giver regeringspartierne mulighed for at score en stribe billige point forud for et eventuelt decembervalg. De første af slagsen blev scoret i går. For nok er det regeringen, der præsenterer gaven, men det er Københavns og Frederiksberg Kommuner, der skal betale den største regning. Tilmed er planen, at regeringen slipper for at tage penge op af lommen. Regeringen nøjes med at indskyde værdierne i Københavns Havn, som kun er blevet statens, fordi SR-regeringen insisterede på at gennemføre en retssag om ejerskabet af havnen. Venstre og de konservative var imod. Som en af gårsdagens sidegevinster kunne regeringen fryde sig over, at den næsten havde scenen for sig selv. Københavns Kommune er, som bekendt, uden overborgmester i disse dage, hvilket betyder, at regeringen er dejligt fri for lokal socialdemokratisk indblanding. Ikke dårligt, hvis man gerne vil varme op under københavnerstemmerne. MISFORSTÅ os ikke. Ideen om at opføre en underjordisk ringbane, der kan forbinde brokvartererne, er god. Og det henstår stadig som et af trafikhistoriens store mysterier, hvorfor den del af metroen ikke blev bygget først. I modsætning til den eksisterende metro vil en Cityring faktisk løse nogle af Københavns trafikproblemer. Desværre ikke de største af slagsen. De befinder sig nemlig på indfaldsvejene. Og her løser en Cityring ikke mange problemer, medmindre regeringen forestiller sig, at folk blot kan lade bilen stå på vejen og skifte til metroen. Regeringens plan er endnu et bevis på, at manglen på en samlet trafikplan for hovedstadsområdet resulterer i hovsapolitik, hvor det ikke er de væsentligste trafikproblemer, der bliver løst først. At det så i dette tilfælde krydres med en kopi af modellen for Ørestadsselskabet, gør kun bekymringen større. At blande byudvikling sammen med finansiering af trafikprojekter har ikke hidtil været nogen heldig kombination. Og man kan tvivle på, om det bliver bedre i andet forsøg.