MAN KAN som bekendt anlægge to modsatrettede vinkler på det samme faktum: Det glas, som nogen ser som halvtomt, vil andre se som halvfyldt. Sådan er situationen i mange tilfælde i Irak. Det ville være forkert at postulere, at Irak nu har kurs mod bedre tider, for det er alt andet end sikkert. Men det vil også være forkert at hævde, at landet har sikker kurs mod kaos og opløsning, sådan som den daglige nyhedsstrøm let giver indtryk af. Men der er også positive tendenser. Afleveringen af våben er i gang, selv om der langtfra er tale om en afvæbning af det overvældende arsenal, der ligger rundt om i Irak. Og i dag er der lidt større håb om, at der kan afholdes et valg i januar. Ifølge en meningsmåling ønsker 85 procent af irakerne i givet fald at stemme. Meget kan stadig gå meget galt, inden man kommer så langt. Men der er dog et håb. Det hører med i billedet, uanset man i udgangspunktet var for eller imod Irakkrigen. Det er imidlertid vigtigt at holde sig for øje, at valget kun er et skridt på vejen mod et stabilt og demokratisk Irak, der står over for enorme uløste problemer. Og mens man kan glæde sig over, at den omtalte, amerikansk-finansierede meningsmåling antyder, at et stort flertal af irakere ikke tror på en truende borgerkrig, så er det stadig en tredjedel, der gør det. MEGET AFHÆNGER af, at sikkerheden genoprettes, og staten bringes til at fungere. Begge dele er lige vigtige, og der er behov for en mere gennemtænkt indsats. Hele 45 procent af de adspurgte i den seneste meningsmåling oplever, at tingene går i den forkerte retning. Det er foruroligende. Derfor er det heller ikke den amerikansk-udpegede leder af overgangsregeringen, Ayad Allawi, der spås at vinde et kommende valg, men de religiøse partier. Det er et slag i ansigtet på den amerikanske ledelse under præsident George W. Bush, der har satset på, at en sekulært ledet regering kommer til at stå i spidsen for arbejdet med en ny irakisk forfatning. Men lige så vel som hele krigsforberedelsen var en opvisning i løgne, manipulationer og udygtigt diplomati, er der også her tale om en reaktion på en dårligt planlagt genopbygning: Hver tredje iraker opfatter de amerikansk-ledede styrker i landet som årsag til sikkerhedsproblemerne, ikke løsningen.