I ET LAND med 10 millioner mennesker kan det måske lyde beskedent, at nogle tusinde mennesker går på gaden for at demonstrere imod deres styre. Men i et land som Hviderusland, Europas sidste diktatur, er det en stor ting. I 10 år har den autoritære præsident terroriseret sine politiske modstandere og med manipulation og svindel sikret sig, at han har kunnet fortsætte sit styre på baggrund af stærkt omstridte valg. Hans politiske modstandere er blevet forfulgt, fængslet, banket og udsat for andre overgreb, hvilket har skræmt mange andre fra at stikke næsen frem. I sådan et klima er en demonstration som den, der fandt sted i hovedstaden Minsk sent mandag, ganske opsigtsvækkende. Den viser, at der er så stor utilfredshed, at mange er rede til at løbe risikoen ved at demonstrere. I det hviderussiske meningstyranni er de med stor sikkerhed kun toppen af et isbjerg. Det er samtidig et udtryk for, at Lukasjenko ikke er så urørlig og uantastet, som han giver indtryk af ved blandt andet at undertrykke informationer eller ved - som i tilfældet med mandagens demonstration - at lade sine statsstyrede medier meddele, at demonstranterne var finansieret af »udenlandske penge«. Demonstrationerne giver et glimt af håb i det politiske mørke, som Lukasjenko har kastet sit land ud i. Det er i vor egen interesse at støtte oppositionen, så godt vi kan. Ud over det rent moralske i sagen - som er tungtvejende i sig selv - er Hviderusland et land, der ligger bare 300 kilometer fra Østersøen og i dag er grænseland til EU. Et stabilt nærområde er ikke foreneligt med et diktatur. Det er desuden vigtigt at sende omverdenen det klare signal, at vi ikke vil tolerere undertrykkelse. Det er kun så meget desto vigtigere i en situation, hvor det ligeledes mere og mere autoritære Rusland - som kunne øve stor indflydelse på sin hviderussiske nabo - har valgt at stille sig bag det hviderussiske diktatur. Det danske udenrigsministerium sendte et vigtigt signal til oppositionen i Hviderusland i dette efterår, da det - sammen med Politiken - stod bag et skarpt kritisk offentligt møde om den hviderussiske situation. Der er behov for mere af den slags. For selv om forandringerne i Hviderusland skal komme indefra, skal vi klart vise, at den nyder støtte i det europæiske fællesskab, som mange hviderussere gerne vil være en del af.