BÅDE FOR Socialdemokraterne og for Folketinget er det udmærket, at Karen Jespersen har besluttet at forlade tinget efter 14 aktive år. Det er sikkert også godt for Karen Jespersen selv. Den tidligere så populære indenrigsminister har i alt for mange år skabt uklarhed om Socialdemokraternes holdning til indvandrere og mudret de vande, der skulle og burde skille Socialdemokraterne fra Dansk Folkeparti. Både partiet og tinget har brug for klare holdninger og klare forskelle, så vi ved, hvad vi vælger imellem. Hvis hun selv vælger at tage konsekvensen af sine holdninger ved at søge medlemskab af Dansk Folkeparti, vil det formentlig være godt for både hendes gamle parti og det nye parti. 'Ø-Karen', som hun blev kaldt efter sit forslag om at placere kriminelle asylansøger på en ø, har gerne hævdet, at hun repræsenterede et såkaldt stille flertal blandt Socialdemokraterne med sin kritiske eller rent ud negative holdning til indvandrere. I mange år har hun også fået partitoppen, inklusive den nuværende partileder, Mogens Lykketoft, med på sine forslag. Men efter sidste kongres har det unægtelig været svært at se nogen væsentlig opbakning til nye stramninger - andre steder end i Dansk Folkeparti. NÅR KAREN Jespersen vil have os til at tro, at hun ikke kunne få ørenlyd for sine synspunkter, er det nærmest grotesk. Hendes gennemslagskraft har tværtimod været så stor, at man nærmest skulle tro, at den forbitrede politiker tegnede sit parti, hvad hun ikke altid gjorde. Når hun i perioder alligevel fik så god plads, kan det desværre tillægges den daværende partileder Poul Nyrup Rasmussen, som gerne lod Karen Jespersen fiske efter indvandrerkritiske stemmer, skønt han derved selv skabte berettiget tvivl om Socialdemokraternes ståsted. Både Jespersen og Nyrup har forsøgt at behage en folkestemning ved at stille sig afvisende over for tyrkisk medlemskab af EU, nærmest uanset om tyrkerne ville indfri EU's krav til tyrkiske reformer. Hvorfor så? Ja, åbenbart på grund af Tyrkiets religiøse og kulturelle baggrund. Men det bør ikke være dansk politik og ikke Socialdemokraternes. Hvis Tyrkiet vil leve op til de samme vilkår som andre lande i det europæiske fællesskab, skulle det lige passe, at EU holdt landet ude på grund af dets befolknings religion. NÅR DEN stridbare Karen Jespersen heller ikke kan støtte et socialdemokratisk regeringssamarbejde med de radikale - det eneste reelle alternativ til den nuværende VK-regering med Dansk Folkeparti på bagsædet - er der kun én god udvej: at standse som socialdemokratisk folketingsmedlem. Og det gør hun. Så kan Socialdemokraterne forhåbentlig komme videre.