EU-LANDENE blev fredag enige om, at der forsøgsvis skal oprettes transitlejre i Nordafrika, hvor asylansøgere og andre indvandrere kan få deres ansøgning om indrejse i EU behandlet. Baggrunden er den ulovlige indvandring til især Sydeuropa og den tragiske kendsgerning, at mange drukner under deres desperate forsøg på at nå over Middelhavet og ind i Europa. FN's Flygtningehøjkommissariat vil få overopsyn med pilotprojektet, der foreløbig er af beskedent omfang. Baggrunden for projektet er reelle problemer med ukontrolleret indvandring og menneskesmugling. De må vejes op imod risikoen for, at forholdene i sådanne lejre bliver både fysisk og juridisk uacceptable. Altså at der i praksis blot bliver tale om en bufferzone, hvor vi betaler andre for at gøre det beskidte arbejde og beskytte det rige Europa mod overhovedet at komme i kontakt med verdens elendighed. MEN HVOR der om EU's pilotprojekt kan siges både pro et kontra, så arbejdes der i Danmark med planer, der har et entydigt problematisk perspektiv. Integrationsministeren vil gerne 'hjælpe' Kenya med at klare sine flygtningeproblemer; med det slet skjulte formål at kunne udvise somaliere fra Danmark til en usikker skæbne i Kenya. Når det gælder om at ekspedere nødstedte mennesker, har Integrationsministeriet for længst demonstreret, at vores kreativitet er næsten ubegrænset; for nogle dage siden var det en hårdt presset irakisk minister, der måtte fastholde over for Besættelses- og Bistandsdanmarks stærke mand, Bertel Haarder, at forholdene i Irak faktisk ikke er til hjemsendelser lige nu. Vores minister må se mere til Dansk Folkeparti, end han ser tv, hvis han tror, at Irak er et sikkert land at rejse tilbage til. Men måske kan det lykkes i det mere ukendte Kenya, selv om det kræver en total fortrængning af både humanitære principper og den eksisterende viden om, hvordan somaliere rent faktisk behandles der. Den danske linje er forstemmende og står i grel kontrast til EU-initiativet; her er det netop en forudsætning, at lejrene aldrig må kunne bruges til mennesker, der allerede er nået til Europa, og hvis retsløshed dermed ville blive total. Hvornår kommer den dag, hvor Danmark bliver en konstruktiv deltager i den vanskelige fælleseuropæiske proces, der går ud på at finde balancen mellem behovet for en effektiv grænsekontrol, elementær retssikkerhed, EU's faldende befolkningstal og den udbredte utryghed ved indvandring? Ja, det sker i hvert fald ikke, så længe Bertel Haarder får udstukket sine arbejdsopgaver af Pia Kjærsgaard.