SITUATIONEN ER underlig og ikke så lidt ubehagelig. Institut for Menneskerettigheder kunne i går i en omfattende udredning konkludere, at den danske stat på otte forskellige konkrete punkter krænker den europæiske menneskerettighedskonvention. Dermed har landets centrale ekspertise på området, en i det internationale samfund højt respekteret institution, fastslået, at den forventer, at Danmark i de kommende år kan og vil blive dømt for krænkelser af enkeltpersoners rettigheder. Sagkundskaben har trukket i en alarmklokke, som de færreste ville have troet nogen sinde skulle tages i anvendelse over for gældende dansk ret og forvaltning. Instituttets direktør forventer naturligvis, at udredningen vil blive taget alvorligt, og at den vil medføre ændringer af de love og af den administrative praksis, der fører til krænkelser. Men tavsheden på Christiansborg er larmende. Ministrene er tavse, og de store politiske partier, der står bag lovgivningen, vil tydeligvis helst lade den varme kartoffel kølne i den almindelige tummel efter statsministerens åbningstale i dag. Der er dog en enkelt undtagelse: Dansk Folkeparti har allerede affærdiget rapporten som smagsdommeri af værste skuffe, forlangt instituttet bragt under kontrol, tvangsflyttet til Vollsmose eller på anden måde bragt til tavshed. Regeringens støtteparti optræder kort sagt så totalitært, som tænkes kan. VI HAR nået det punkt, hvor regeringen og dens støtter - der desværre på vigtige punkter også omfatter det største oppositionsparti, Socialdemokraterne - må beslutte sig. Enten indrømmer man, at ønsket om at fastholde strammerkursen har højere prioritet end de menneskerettigheder, der ellers normalt betragtes som bærende i vores demokrati. Eller også erkender man, at man er kommet for langt ud og beslutter sig for at nå sine erklærede mål på en måde, der er forenelig med grundlæggende værdier. Alternativet er kollektiv fortrængning og en fortsættelse af den demagogi vedrørende tvangsægteskabernes omfang, som udredningen ellers fuldstændig piller fra hinanden. Men uanset hvor mange spindoktorer i regeringskontorer og på medieredaktioner man kan få til at tiljuble den, så er denne christiansborgske logik naturligvis ikke andet end plat opportunisme og politisk principløshed.