FØRSTE forudsætning for, at VK-regeringen kan blive udskiftet ved næste folketingsvalg er, at oppositionspartierne formår at mønstre flere vælgere, end de gjorde i 2001. Dengang fik Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten i alt 1.484.873 stemmer. Det svarer til blot 43 procent af de afgivne stemmer. Regnestykket er derfor enkelt: Hvis regeringen skal skiftes ud, er de fire partier nødt til at mønstre over 200.000 ekstra vælgere, som vel at mærke stemte på et borgerligt parti i 2001. En opgave, der bestemt er til at tage og føle på: Over 200.000 stemmer svarer nemlig til, hvad for eksempel SF fik ved de seneste valg. Spørgsmålet er imidlertid, om de fire oppositionspartier i Folketinget tilsammen appellerer tilstrækkeligt til de mange vælgere, der senest stemte borgerligt. Selv om SF og Enhedslisten både henter og leverer (ganske vist få) vælgere til blandt andet Dansk Folkeparti, vil det i altovervejende grad være Socialdemokraterne og de radikale, der skal på strandhugst blandt borgerlige, eventuelt assisteret af Centrum-Demokraterne, som dog tegner til at få mærkbart under de 61.031 stemmer, de fik i 2001 - og ikke kom i Folketinget med. Ansvaret hviler derfor på alliancen mellem S og R. PROBLEMET er blot, at Det Radikale Venstres vælgere ikke længere er midtervælgere. Som samfundsforsker Johannes Andersen har påvist i en analyse her i avisen, ville hele 74 procent af de radikale vælgere stemme på et venstrefløjsparti, hvis de ikke kunne stemme på Det Radikale Venstre. Når partiet er gået frem i meningsmålingerne siden valget i 2001, skyldes det således ikke, at de radikale har været i stand til at tiltrække skuffede borgerlige: 96 procent af de radikale peger på S som naturlig samarbejdspartner. De nye radikale kommer fra Socialdemokraterne og SF. Og dét ændrer ikke på regnestykket mellem de to blokke. Hvis SR-alliancen skal have en chance ved næste valg, er Socialdemokraterne og de radikale nødt til at satse målrettet på de mange midtervælgere, der er skuffede over Fogh & co. Midten i dansk politik er nemlig ikke forsvundet. Den er blot midlertidigt belejret af Venstre og Dansk Folkeparti. Dette terræn kan dog kun vindes tilbage, hvis de radikale formår at overbevise moderate borgerlige vælgere om, at den oprigtige liberale dagsorden også er relevant for dem.