FORMALDEHYD, BLÅSYRE, acrolein, ammoniak og benzen for blot at nævne fem af de mere end 4.000 kemiske forbindelser, som en passiv ryger indånder. Mange af forbindelserne er kræftfremkaldende, blandt andet benzoanthracen og benzopyren samt forskellige metaller som cadmium, bly og kviksølv. Og der er mere endnu. Eksempelvis får de passive rygere en række radioaktive stoffer med i købet - blandt andet et stof ved navn polonium-210, fremgår det af Sundhedsstyrelsens hjemmeside om passiv rygning. Her fremgår det også, at passiv rygning giver forhøjet risiko for lungekræft og hjerte-kar-sygdomme, ligesom det forværrer luftvejslidelser. At passiv rygning er skidt for helbredet, er utvivlsomt. Og at folk, der arbejder i røgfyldte miljøer, har en særlig stor sundhedsrisiko, er veldokumenteret. Det anslås, at mellem fem og ti ansatte i restaurationsbranchen hvert år mister livet som følge af passiv rygning. DET ER EN privatsag, at voksne mennesker vælger at ryge. Men det er derimod ikke en privatsag at ryge i et rum, hvor der er andre til stede. Det involverer andre, og dermed sker der en overskridelse af det gode liberale grundprincip om, at grænsen for den enkeltes frihed går der, hvor den enkelte skader andre. Set i det lys er det helt på sin plads at overveje et rygeforbud, som går langt videre, end tilfældet er i dag, hvor der kun er lovgivet for den offentlige sektor og landets skoler. Og at der skulle være tale om nypuritanisme, som nogle hånligt kalder det, må være et udtryk for mangel på kvalificerede argumenter. På weekendens radikale landsmøde vedtog et flertal, at partiet skal arbejde for et forbud mod rygning indendørs i alle offentlige rum, herunder restaurationer og cafeer. Et forslag, som blandt andet bakkes op af Socialdemokraterne og Kristendemokraterne. I UDGANGSPUNKTET er forslaget godt. Ikkerygere bør beskyttes langt bedre på landets arbejdspladser og i det offentlige rum, end tilfældet er i dag. Hensynet til ikkerygerne bør have førsteprioritet, både når det gælder de mange ansatte, som er nødt til at arbejde i røgfyldte miljøer - eksempelvis på restauranter og cafeer, og de kunder, som besøger de pågældende steder. Et totalt forbud, som det blandt andet kendes i Irland, er dog for vidtgående. Det må være tilladt at oprette rygerum på restauranter og i cafeer. Hvis en restaurant mener, at den kan lokke kunder til ved at have et rygerum, må det stå stedet frit for. Men mon ikke attraktionsværdien af et sådant tilbud er hastigt aftagende.