HER ER, hvad en enkelt uge i 2004 kan frembyde af eksempler på diskrimination i Danmark: Sidste søndag kunne TV 2 dokumentere, at landets arbejdsformidlinger i stor stil er villige til at diskriminere. TV 2 kontaktede 24 arbejdsformidlinger og udgav sig blandt andet for at være en arbejdsgiver, der ville foretrække en Søren frem for en Mohammad. 23 ud af 24 arbejdsformidlinger parerede ordre. Et par dage senere gav fynske taxachauffører udtryk for, at de ikke ville køre med unge somaliske mænd af frygt for at blive overfaldet. Dermed fik vi en ny taxasag som supplement til den sag, der for nogle år siden handlede om, at branchen adlød de kunder, der kun ville køre med 'hvide vognmænd'. Og endelig sluttede ugen med, at gratisavisen Urban kunne afsløre, at tre af Sjællands største almennyttige boligselskaber ikke ville udleje deres boliger til personer med indvandrerbaggrund. Ventelisten viste sig at være langt længere for 'Mohammad Al-Hussein' end for 'Troels Brink'. I ALLE TRE tilfælde er der tale om ulovlig diskrimination. Derfor har de ansvarlige ministre da heller ikke været sene til at fordømme den praksis, som finder sted. Og lovet, at den vil blive stoppet. Fint nok! Men i virkeligheden handler de tre sager jo ikke om jura og politisk slendrian. De er derimod symptomer på det norm- og værdiskred i det danske samfund, som har betydet, at det at praktisere og se igennem fingre med diskrimination åbenbart er blevet 'helt okay'. I dag er det tydeligvis blevet legitimt at holde indvandrere ude fra arbejdsmarkedet, fra boliger og fra taxaer. Og det er blevet udbredt, at man med et skuldertræk udbryder: »Jamen, det kan jeg da godt forstå«, hvis en arbejdsgiver, en taxachauffør eller et boligselskab foretrækker en etnisk dansker frem for en indvandrer. Selv myndighedspersoner spiller med. DET HEDDER sig i integrationsdebatten, at indvandrerne skal vise vilje til integration. Og det skal de også. Men det går begge veje. Hvordan mon arbejds- og boligløse Mohammad har haft det, da han i denne uge kunne læse, at såvel arbejdsformidlinger som boligselskaber diskriminerer? Formentlig som han følte, da han for år tilbage blev stoppet af politiet på gaden, fordi han forventedes at have kriminelle hensigter. Eller da han blev afvist ved det lokale diskotek. Hvis Mohammad vender ryggen til det danske samfund, kunne det jo skyldes, at det danske samfund vender ryggen til ham. Lad os bryde den onde cirkel, og lad os starte med os selv.