RUSLAND OG det russiske folk har krav på omverdenens ubetingede sympati og solidaritet efter den tragedie, der er overgået Beslan. De gidseltagere, der brugte uskyldige børn i deres kyniske magtspil, fortjener afsky og en uforbeholden fordømmelse. Så vidt, så selvfølgeligt. Det følger imidlertid ikke heraf, at hverken den russiske offentlighed eller det internationale samfund skal lade sig kujonere til tavshed, hvad angår alle de andre spørgsmål, uhyrlighederne efterlader. Som enhver, der fulgte med på BBC eller CNN i fredags, kunne konstatere, så var det russiske beredskab under al kritik, og de russiske myndigheders lukkethed og forkerte oplysninger i hele forløbet alt andet end betryggende. DET NYTTER derfor ikke noget, når Putin svøber sig i sin nationale sorg og afviser de helt selvfølgelige spørgsmål, der trods alt også stilles i de russiske medier, der stadig kan og tør. Putin har afvist enhver tanke om en offentlig undersøgelse af et forløb, hvor alt gik galt. Når han gør det, og rasende-sarkastisk tilføjer, at EU jo kunne invitere Osama bin Laden på besøg for at høre, hvad han vil, rammer han helt ved siden af. Som alle ved, gennemførte USA en omfattende, uafhængig og kritisk undersøgelse af, hvorvidt og hvordan de amerikanske myndigheder svigtede før, under og efter terrorangrebet 11. september. Heri lå ikke skyggen af en relativering af terroristernes skyld. Det er blot sådan, et ordentligt samfund reagerer på så stor en ulykke. Og i Rusland, hvor meget tyder på, at sikkerhedsstyrkerne og myndighederne har deres del af ansvaret for, at blodbadet blev så stort, som tilfældet er, er behovet indlysende. EU GØR også klogt i at fastholde, at det tjetjenske problem ikke kan løses alene med selv nok så megen terrorbekæmpelse. Og omverdenen gør klogt i at sætte spørgsmålstegn ved enhver russisk udlægning af terrorens bagmænd og baggrund, der ikke er fuldt dokumenteret. Magthaverne i Kreml må forstå, at respekt i et internationalt samfund, hvor Rusland ikke længere er en supermagt, ikke opnås med vrede og magtpolitik. I stedet er det troværdighed, åbenhed og respekt for fælles principper, der er brug for.