0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Pharmaskinke

Fagre nye muligheder for landbruget.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FREMTIDENS landbrugsfarm hedder 'pharm' - og dyrker farmaceutiske planter med særligt fremavlede virkninger til at behandle komplicerede sygdomme. Kort sagt: Medicinplanter, som vil kunne produceres både bedre og billigere end den medicin, der i dag sælges på markedet. Som beskrevet i gårsdagens nye videnskabstillæg har Danmark potentialet til at bringe sig helt i front inden for denne nye, næsten 'science fiction'-agtige branche. Idéerne og ekspertisen er i hvert fald til stede. Desværre halter det bagefter med lovgivningen og forskningsbevillingerne. Den sørgelige status er, at der i 2004 - ifølge NOAH - ikke er nogen marker i Danmark, hvor der dyrkes gensplejsede afgrøder. Og hvad måske endnu værre er: Danske forskere har mere end almindeligt svært ved at få finansieret deres forskningsprojekter inden for feltet 'plantebioteknologi'. Konsekvensen er, at Danmark går glip af et nyt vækstområde - som med stor sandsynlighed vil forsvinde til andre lande, hvor risikovilligheden er større. På et konkret plan er dét dog primært til skade for alle de patienter, som ikke stilles bedre og billigere behandlinger i udsigt. Men hvad med usikkerhedsfaktoren? Hvad med risikoen ved de gensplejsede afgrøder - eller 'Frankenstein Food', som kritikerne kalder det? Ingen bør være i tvivl om, at såvel 'almindelige', gensplejsede fødevarer som disse nye, farmaceutiske medicinplanter rummer risici, herunder også mange ukendte risici. Effekten på andre plantearter vil aldrig kunne overskues på forhånd. Det kan derfor være rimeligt, at 'plante-bioteknologien' er underlagt restriktioner og nøje kontrol. Men forsigtighedsprincippet har taget overhånd. Der er trods alt forskel på at være påpasselig og på at være paranoid.

AT TEKNOLOGIER er risikable, kan naturligvis være et argument for agtpågivenhed - men ikke for at forbyde eller forhindre teknologiernes udbredelse. Desværre har den irrationelle angst vundet over den fornuftsbaserede pragmatisme i den danske teknologidebat. I et videre perspektiv vil alle tabe på, at teknologiudnyttelsen ligger brak. Ikke mindst dansk landbrug. I de senere år har landmænd især fokuseret på at udnytte ny teknologi i produktionen - ikke i produkterne. Slagordet har været 'mere af det samme' - i stedet for 'mindre, men bedre'. Resultatet er, at Danmark ikke længere har internationalt kendte mærkefødevarer. Danske landmænd producerer ingen pendanter til f.eks. den italienske parmaskinke. Og netop derfor er der store perspektiver i de nye, specialiserede medicinplanter. Tænk engang: Måske bliver 'pharmaskinke' engang ude i den fagre nye fremtid, hvad 'Danish bacon' var for årtier siden. I første omgang er det dog mest oplagt at investere massivt i plantebioteknologien, som dermed ville kunne få mulighed for at vise, hvad den reelt kan, når laboratorieeksperimenterne lukkes ud i virkeligheden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere