SOCIALDEMOKRATERNE og de radikale havde i denne uge en oplagt chance for at sætte en ny skattepolitisk dagsorden i Danmark med høje ambitioner og klare budskaber, der kunne have udstillet regeringens rigide skattestop. Men det, der kunne have været et politisk servees, gik desværre hen og blev en dobbeltfejl. SR-oppositionens skattepolitiske oplæg er nemlig hverken særlig ambitiøst eller særlig klart i mælet. DET STØRSTE problem er manglen på ambitioner. Danmark har i dén grad brug for en omfattende strukturreform på skatteområdet, som sætter indkomstskatterne ned med den ene hånd og boligskatterne op med den anden. Ingen har endnu kunnet formulere visdommen og retfærdigheden i, at lønmodtageren, der bidrager til samfundet, skal betale høj skat, mens boligejeren kan score skattefrie milliongevinster bare ved at bo godt. Man kunne ønske sig et udspil, der tog fat om et af tidens største fordelingspolitiske problemer, som forgylder de i forvejen privilegerede og skabe kløfter mellem generationer og boligformer. Men det fik vi altså ikke. Godt nok taler udspillet om indkomstskattelettelser, men i samme moment siger man til boligejerne: Bare rolig, der kommer »et loft over boligskatternes stigning«. Oppositionspartierne er tydeligvis bange for at irritere boligejerne tæt på et valg. Men ved at frede boligejerne har SR spillet sig et vigtigt kort af hænde i forhold til at lave den helt nødvendige skattereform, som anbefales af den økonomiske sagkundskab, og som man godt kunne have overbevist befolkningen - herunder boligejerne - om visdommen i. Hvis man ville. SR-OPLÆGGET mangler også pædagogisk klarhed og stringens. De færreste har efter offentliggørelsen et præcist billede af, hvad SR vil på skatteområdet. En ting er, at der er masser af punkter og masser af teknik, men man kan undre sig over, at SR ikke præciserer, hvad skatteloftet går ud på, sådan helt konkret. Og hvad med skattelettelserne? Skal skatten lettes i toppen, i bunden eller i midten? Vi ved det stadig ikke. Når det er sagt, er der også positive elementer i udspillet. Først og fremmest er der tale om et opgør med regeringens rigide skattestop. Her lægger SR op til, at skatten gerne må stige i fremtiden - og det giver jo god mening, da Danmark har brug for fremadrettede og offensive investeringer i uddannelse og forskning. Og samtidig gør SR-udspillet op med regeringens rigide idé om, at man ikke kan ændre på nogen skatter. I den forstand er SR's udspil bedre end regeringens skattepolitik. Men modigt og klart i mælet? Desværre ikke.