GODE politiske ledere venter ikke på at få et ansvar - de tager ansvar. Og gode politiske ledere dækker sig heller ikke bag mellemledere - de går selv frem, ikke kun i medvind, men også og især i modvind. Således ikke Donald Rumsfeld. Den amerikanske forsvarsminister, der gerne fører sig frem som en retskaffen og intelligent chef for supermagtens forsvar, afslører sig i disse dage som en ynkelig leder. Det er tid til at gå af. Og hvis han ikke ser det selv, er det tid til, at Bush giver Rumsfeld en fyreseddel, der bør være uomgængelig. Sent mandag fremlagde den tidligere republikanske forsvarsminister James Schlesinger resultatet af en undersøgelse af tortursagen i Abu Ghraib-fængslet i Irak. Om end den ikke tager fat på Rumsfelds formelle, personlige ansvar, er undersøgelsen umulig at tage fejl af. Schlesinger-rapporten kalder tilstanden i Abu Ghraib »kaos«. Den nævner tre hundrede og halvtreds tilfælde af fangemishandling, der omtales som sadisme, primært i Abu Ghraib, men ikke kun i Abu Ghraib, hvor forbrydelserne skal være sket under et nathold, som ingen har stoppet i tide. Personalet var underdimensioneret, kontrollen var elendig, instruktionerne oppefra for uklare og reaktionen på udskejelserne alt for langsommelig.DET ER rigelig grumt til, at Rumsfeld er blevet en belastning for sit land, for sin chef og for dét forsvar, han har haft til opgave at styre - uden at magte det. Rumsfeld må derfor forlade USA's forsvarsministerium. Om han også formelt skal ansvarsforfølges, kan stadig blive prøvet i det amerikanske retssystem. Men det konkrete politiske ansvar for, at udviklingen i Abu Ghraib løb helt af sporet, og for, at skandalen har rejst berettiget tvivl om det amerikanske forsvars holdning til tortur, ligger ubestrideligt hos Donald Rumsfeld. Forsvarsministeren bad selv om undersøgelsen i maj. Nu har han læst den. Tid til at handle. Og det kan kun lyde på én måde: »Ansvaret er mit. Jeg skylder nationen at gå af«. Det eneste alternativ er, at Bush viser en retskaffenhed - der måske ikke er hans omdømme her eller i Irak - som ville fordre en klar besked: »USA begår ikke tortur og forsøger ikke at feje systematisk mishandling ind under gulvtæppet. Jeg har bedt Secretary Rumsfeld om at forlade Pentagon«. I modsat fald kan ansvaret kun flytte sig én vej - opad. Til Bush.