USA OG EUROPA har svigtet de store flertal af palæstinensere og israelere, der håber på fred. Ved at indtage holdninger, der er rige på deklarationer og fattige på handlinger, har de vestlige lande bidraget til den følelse af håbløshed, der karakteriserer stemningen i Israel og Palæstina. Når hverken USA eller Europa kan eller vil forsøge at påvirke situationen og bruge deres store ressourcer til at presse den palæstinensiske leder, Yassir Arafat, og hans israelske modpart, Ariel Sharon, til forhandlingsbordet, konkluderer flertallet på begge sider, at situationen er håbløs. USA's og Vestens passivitet afspejles i den følelse af selvopgivelse, der udnyttes af både Arafat og Sharon til at fortsætte den konflikt, der startede for snart fire år siden, efter at præsident Bill Clintons mæglingsforsøg under Camp David-topmødet i juli 2000 mislykkedes. Både det israelske og det palæstinensiske flertal har mistet troen på de to siamesiske tvillinger, der trods modsætninger er hinandens forudsætninger. De bruger hinanden med henblik på at forlede deres befolkninger til at tro, at forhandling er udelukket, fordi der ikke findes en troværdig modpart på den anden side. BÅDE ISRAELERE og palæstinensere koncentrerer sig under disse forhold om at overleve. Flertallet af israelerne ved nu, at Sharon hverken kan levere fred eller sikkerhed, og flertallet af palæstinenserne erkender, at Arafat har svigtet som den kommende palæstinensiske stats bygmester. Det er ikke kun Sharons skyld, at den palæstinensiske selvstyreorganisation er brudt sammen, og at det ikke er lykkedes at etablere blot et minimum af institutioner, hvorpå et palæstinensisk civilsamfund kan bygges. Den seneste amerikanske indrømmelse til Sharon har chokeret både palæstinensere og israelere. Den amerikanske regering har stiltiende accepteret den israelske regerings planer om at bygge 1.000 nye boliger i de besatte palæstinensiske områder. Palæstinenserne er oprørte over, at USA således har opgivet kravet om, at Israel skal standse udbygningen af de såkaldte bosættelser. Det israelske flertal er chokeret over, at Washington således underminerer fredsfløjens krav om, at Israels regering skal respektere kvartettens køreplan for fred. USA støtter Sharon. EU protesterer ikke. De israelske og palæstinensiske flertal, der ønsker kompromis og fred, føler sig forrådt af omverdenen. EU kunne gøre en forskel i Palæstina-konflikten. Det kræver et opgør med Arafat og Sharon, som flertallet i de to lande vil hilse velkommen.