DEN UNGARSKE filminstruktør István Szabó er i disse dage gæst i København, hvor han er formand for juryen ved den anden udgave af Copenhagen International Film Festival, der byder på et program med først og fremmest europæiske film. Og Szabós udmelding til den europæiske filmbranche er utvetydig: Det nytter ikke noget at græde over amerikansk films dominans og Hollywoods metervarementalitet. En filminstruktør, der sidder og hulker ned i en kop kaffe på en café, bidrager ikke med noget; det gør kun ham, der laver film. Szabó ved, hvad han taler om: Han har selv været nødt til at lave sine seneste film på engelsk. Ellers kunne han ikke få dem finansieret. Og selvfølgelig går der nogle nuancer tabt i 'oversættelsen', men hvis alternativet er, at filmene slet ikke blev til noget, så er valget ikke svært at træffe. EUROPÆISK FILM har det hårdt. Også her i Danmark, når ikke lige der er en eller anden filmisk temauge. De store biografer viser de seneste skrig fra USA, mens de europæiske henvises til de få og små art cinemas, hvor kun frankofile gymnasielærere, kunstinteresserede tandlæger og uhelbredelige filmnørder færdes. De tider er længst forbi, hvor det var italienske Federico Fellini, tyske Rainer Werner Fassbinder eller franske Jean-Luc Godard, der var 'talk of the town'. I dag er det for såvel professoren som mekanikerlærlingen film som 'Shrek 2', 'Catwoman' og 'Man on Fire', der ses frem til og ikke Julie Bertucellis massivt prisbelønnede debut 'Da Otar rejste', selv om sidstnævnte stensikkert får væsentligt bedre anmeldelser. Sådan er det altså bare. Og hvis europæisk film skal ændre ved det forhold, bliver den nødt til at tage kampen op mod den amerikanske dominans ved dels at udfærdige en koordineret fælleseuropæisk filmpolitik og dels lade være med at lave alt for mange film om mekanikerlærlinges distanceforelskelser i pensionerede cellolærerinder. Europæiske film kan sagtens trække folk i biograferne. Tænk på 'Amelie', 'Goodbye Lenin'. Og der er masser af talentfulde folk, der kan følge succesen op. De skal blot sikres optimale vilkår. Og bedre markedsføring. Hvilket er en indlysende opgave for EU's kulturkommissær, Jan Figel.