AFGHANISTAN er i fare for at falde fra hinanden, hvis ikke NATO-landene hurtigt opfylder deres løfter om at sende flere soldater. Sådan lyder et af de skræmmende klare budskaber i en ny og 174 sider lang rapport fra et udvalg i det britiske Parlament. Rapporten kommer, umiddelbart efter at organisationen Læger uden Grænser bebudede, at den trækker sig ud af Afghanistan efter 24 år. Rapportens forfattere, der har været på rundrejse og ført samtaler med fremtrædende ledere i Afghanistan, Irak og Pakistan, er dybt bekymrede over sikkerhedssituationen i Afghanistan. De er bekymrede over uroen generelt, over den stigende produktion af opium og - ikke mindst - de krigsherrer, der nu igen ser ud til at få stadig mere magt. Alt sammen er alvorligt for den siddende regering, der kæmper for at få kontrol over landet. Og netop styrkelsen af krigsherrerne, som USA sågar har gjort endnu stærkere ved i nogle tilfælde at belønne dem for at bistå i jagten på mistænkte medlemmer af Taleban og al-Qaeda, har tvunget præsident Hamid Karzai til at indgå aftaler med nogle af krigsherrerne. Det svækker ham imidlertid på længere sigt, fordi det afspejler svaghed. Og det svækker ham over for befolkningen, der har al mulig grund til at frygte krigsherrerne og deres indbyrdes rivalisering, der tidligere har ført til omfattende blodsudgydelser. Og det svækker den stabilitet, som er afgørende for, at Afghanistan kommer på fode igen. LIGE NU ER DET et åbent spørgsmål, hvad resultatet af det hele bliver. Men kaos truer, hvilket igen kan give grobund for kræfter, der nærer den terrorisme, som ellers var målet for den britisk-amerikanske krig i Afghanistan efter terroraktionerne i USA 11. september 2001. Men også stormagterne og NATO, der har lovet at stille med beskedne ekstra 1.200 soldater op til det planlagte afghanske præsidentvalg i oktober, bliver svækket, hvis det går galt i Afghanistan. Det vil blotlægge deres manglende evne til at vinde fred og sikre den stabilitet og det demokrati, som var et af de erklærede mål med krigen mod det tidligere Talebanstyre. Og som også var et erklæret mål for krigen i Irak, hvor situationen også er langt fra at være under kontrol. Den britiske rapport advarer direkte om, at også Irak kan udvikle sig til et urocenter, der skader stabiliteten i hele regionen. Det er dybt bekymrende budskaber, som bør få verdenssamfundet til hurtigt at reagere.