AT DØMME efter de seneste meldinger fra initiativtagerne bag den borgerlig-liberale tænketank Center for Politiske Studier (Cepos) er de tæt på at have skaffet tilstrækkeligt med penge til at gå i gang 1. oktober. Det er en god nyhed. Danmark har ikke hidtil haft tradition for tænketanke, hvor grupper af intellektuelle tænker tanker, der rækker længere ud i fremtiden end til næste valg. Samfundsdebatten har traditionelt taget sit udspring i de politiske partier, interesseorganisationerne og de folkelige bevægelser. Foreningsdanmark har da også et langt stykke af vejen leveret varen. Men de mange interesser, der ofte er på spil i partierne, organisationerne og bevægelserne, har også en kedelig tendens til at spolere de visionære debatter om fremtidens indretning af velfærdssamfundet. Debatten om det stigende antal ældre er blot et eksempel. I stedet for at komme til bunds i diskussionerne om, hvordan vi bedst sikrer et fremtidsholdbart Danmark, ender det altid med at handle om efterlønnen. LIGE SIDEN den venstreliberale tænketank Brookings Institution som den første af slagsen kom til verden i 1916 i USA og støbte kuglerne til Roosevelts new deal-politik i 1930'erne, er tænketanke i USA, Storbritannien og Sverige kommet med afgørende indspark til samfundsudviklingen. Svenske Timbro, som så lyset for 25 år siden, har således spillet en betydningsfuld rolle for reformeringen af det svenske velfærdssamfund og tjener da også som direkte inspirationskilde for Cepos. Nu er det ikke alle tanker fra Timbro, der er lige charmerende og velgennemtænkte. Ofte har det ideologiske udgangspunkt skinnet så tydeligt igennem, at man dårligt kunne tage det som andet end en borgerlig-liberalistisk eksercits uden relevans for resten af samfundet. Samme grøft kan Cepos havne i, hvis folkene bag ikke er uhyre bevidste om, at deres reelle lakmusprøve bliver, hvorvidt de formår at revse i egne rækker. På Cepos' nye hjemmeside hedder det blandt andet, at man vil studere retspolitikken. Vi venter allerede spændt på, hvad en liberal tænketank vil sige om de seneste års udvikling i retspolitikken. Både herhjemme og hos vore allierede.