HVIS DET IKKE lige var for det miserable sommervejr, kunne man tro, at Frank Jensen var ramt af hedeslag. Jensen er politisk ordfører for Socialdemokraterne, som ynder at præsentere sig som 'alternativet' til den nuværende borgerlige regering. Men når talen i denne uge er faldet på den ubehagelige internationale kritik af Danmarks 24-års regel for ægteskab her i landet med en partner fra udlandet, bliver Frank Jensen ganske tavs. Nærmest påfaldende tavs. Så taler han pludselig kun om regeringens ansvar - men hverken om Socialdemokraternes medansvar for vedtagelsen af denne regel eller om deres overvejelse af et alternativ. TAVSHEDEN ER utiltalende, fordi den langt væk oser af, at Frank Jensen og hans parti gerne ser regeringen kritiseret for et stykke politik, der bryder menneskerettighederne, men også gerne ser, at regeringen bliver ved med netop dét. Vel, der er retskafne røster blandt Socialdemokraterne - senest Svend Auken - som beder om en ny vurdering af 24-års reglen. Han kalder det ucharmerende, at integrationsministeren og dansk debat i stort omfang finder det naturligt at ringeagte kritik udefra. Sandt nok, men det er ikke blot ucharmerende, det er også totalt useriøst. Danmark er som medlem af Europarådet, EU osv. - og som medunderskriver af de herskende internationale konventioner på menneskerettighedsområdet - forpligtet over for regler og normer, ikke over for enkelte internationale embedsmænd, hvad enten vores minister eller 'oppositionens' ordfører bryder sig om dem eller ej. FRANK JENSEN skylder sit parti og sine vælgere at tale rent ud af posen. Hvis Socialdemokraterne støtter regeringen i at blæse på Europarådets kritik, har partiet svigtet det europæiske samarbejde og værdifællesskab, som Socialdemokraterne plejer at hylde. Og hvis partiet fortsat støtter 24-års reglen, giver det ingen mening at tale om hverken en socialdemokratisk 'opposition' eller noget socialdemokratisk 'alternativ' til den nuværende regering. Så er det ét fedt. Indrømmet: Også politiske partier - og ordførere - har ret til ferie. Men det er ikke urimeligt at forvente, at det bærende oppositionsparti har en vagthavende på plads, når den politiske ordfører er gået i dvale. Frank Jensen henviser i stedet til, at han - »når vi alle kommer hjem fra sommerlandet« - vil læse den kritiske rapport fra menneskeretskommissæren. Tusind tak, forventes vi måske at sige. Vel vil vi ej. Selvfølgelig er det regeringens ansvar at sørge for, at lovgivningen er i orden. Men det er oppositionens ansvar at sørge for et alternativ. Også om sommeren.