DET ER GODT, at den langvarige skandale på Statens Luftfartsskole nu også får konsekvenser på bestyrelsesniveau. Mange parter svigtede i den periode, hvor en uduelig og tilsyneladende meget bjergsom direktør skaltede og valtede med skatteborgernes penge med det resultat, at skolen, der efterfølgende blev forsøgt solgt, men endte med at måtte lukke, oparbejdede et underskud på mindst 30 millioner kroner. Ud over skolens daglige ledelse, der blev forgyldt med eksorbitante lønninger, viste skolens bestyrelse sig at være aldeles inkompetent. Sov de 11 bestyrelsesmedlemmer? Var de bare ligeglade? Var bestyrelsesposterne bare pamperben? Hvad har de at sige til deres forsvar? SPØRGSMÅLENE STÅR i kø, og det er en indlysende rigtig vej at gå, når Undervisningsministeriet med bistand fra Kammeradvokaten nu forsøger at få en del af de tabte millioner tilbagebetalt direkte fra skolens ledelsesniveau - altså fra bestyrelsesmedlemmer såvel som direktør. Direktøren blev sidste måned tiltalt for mandatsvig og vil få sin sag afgjort i retten. Nu fanger bordet for bestyrelsen, som sammen med direktøren bliver bedt om at betale ikke mindre end seks millioner kroner. Det er første gang, en erhvervsskolebestyrelse bliver gjort økonomisk ansvarlig på så kontant en facon, og man kan godt forstå, at Danmarks Erhvervsskoleforening på den baggrund vurderer, at sagen vil få betydning for andre skolebestyrelser. Det må man håbe, den gør. De danske erhvervsskoler, der er selvejende institutioner, trækker et enormt læs i den vigtige kvalificering af dansk arbejdskraft og bliver bestandigt pålagt nye opgaver. Det er til enhver tid helt afgørende, at skolernes bestyrelser er kompetente og sig deres ansvar bevidst. Men også, at samfundet er lige så god til at påskønne deres arbejde og give dem manøvremuligheder, så det er til at slå hårdt ned på dem, der måtte fejle. Her er Statens Luftfartsskole heldigvis en enlig svale. UNDERVISNINGSMINISTERIET er også selv led i den kæde af svigt, som førte til skandalen, der både har fået konsekvenser for de studerende og kostet samfundet store beløb. Ministeriet svigtede fuldstændig sin tilsynspligt, og det burde der vel også tages et synligt ansvar for. Hvad siger Ulla Tørnæs til det?