MENS MAN i København forståeligt nok har svært ved at komme sig over, at fremtidens hovedstadsregion bliver mindre end det nuværende HT-område, og man i den lille nordjyske region bekymrer sig over, om man har robusthed og volumen nok til at kunne drive et effektivt sundhedsvæsen, er der grund til landsomfattende bekymring på miljøets vegne. Det er hul i hovedet og synd for både befolkning og natur nu og fremover, at de fem nye regioner ikke får noget at skulle have sagt på miljøområdet. Regionerne får ansvar for erhvervsudviklingen i deres område og burde selvsagt have haft meget mere end en »høringsret« eller »mulighed for at komme med indspil«, når det gælder natur og miljø. Har man sagt produktion, fritid, infrastruktur og beskæftigelse m.m., har man også sagt miljø ud fra normal logik, men sådan spiller klaveret beklageligvis ikke for Lars Løkke Rasmussen (V) og hans lille forligsflok. I stedet bliver det, med staten som fjern overdommer i de helt overordnede sager, fremover kommunernes ansvar at sikre vandløb, skove og åbent land, når landbrug og erhvervsliv først og fremmest går efter profitten. MAN SER DET for sig, når man i kommuner som Fredericia og Nordborg på Als skal stille miljøkrav til henholdsvis Superfos og Danfoss, to virksomheder med enorm betydning og indflydelse på det lokale arbejdsmarked. Hidtil har disse kommuner og alle andre haft amternes og statens miljøekspertise at trække på - og skyde ind mellem sig selv og virksomhederne. Der har været mulighed for at inddrage en instans, som har haft ressourcer og knowhow til at anlægge et helhedsperspektiv. Fremover bliver der øjenkontakt i miljøspørgsmål, og det lyder jo vældig demokratisk ud fra den forræderiske devise om, at småt er godt, og at det altid gælder om at træffe beslutninger tæt på borgere og brugere, men realiteten er, at masser af kommuner ikke vil være i stand til at løfte opgaven. Og når de henvender sig til staten, ja så møder de et amputeret miljøministerium, der med minister Hans Chr. Schmidt (V) ved roret, synger med på den lalleglade lokalpopulistiske melodi. Miljøpolitik bør være gennemsyret af vilje, magt og evne til at træffe beslutninger, der er hævet over kortsigtede lokalinteresser. VK-regeringen har for længst åbnet en ladeport for de kommuner og entreprenører, der vil bygge ved kyster og i det åbne landskab. Med kommunalreformen har regeringspartierne og Dansk Folkeparti skabt en forvaltningsstruktur, der passer som fod i hose til landsbyperspektivet i dansk miljøpolitik. Det er meget bekymrende.