DEN ULOVLIGE musiktjeneste Napster åbnede ballet i 1999 og indvarslede en revolution af, hvordan vi ønsker at bruge musik. Men der skulle gå fem år med hændervriden, tvivl, bæven og raseri, med konstant tovtrækkeri om licensbetingelser og ophavsret og frugtesløse slagsmål med bumsede 14-årige musikpirater før musikindustrien endelig kunne lancere en troværdig, billig europæisk onlinetjeneste for musiknumre. Fem år, før en presset branche endelig accepterede, at musikforbrugere, særlig de unge, der er industriens brød, smør og salt, ikke kun piratkopierer, fordi det er rørende billigt, men også fordi de ønsker deres pop, hiphop og rock på nye og andre måder, der passer bedre i en digital verden end cellofanindpakkede plastikskiver til 159 kroner stykket. Oven i købet krævede det computerfirmaet Apples betragtelige marketingsflair at indvarsle den revolution, som musikbranchen nu går ind i, hvor cd'er er noget, man selv brænder og hvor musiknumre kan købes stykvis som marcipanbrød i en chokoladebutik - til syv kroner pr. nummer. I USA er Apples musiktjeneste iTunes blevet en kæmpe succes, selv om etablerede konkurrenter, heriblandt pladeselskaberne selv, havde været på banen i nogen tid uden den store succes. Grunden er dels den coolness, Apple tilføjer sine produkter (musikafspilleren iPod er blevet trendsetterens uundværlige partner), dels at Apple har skabt en tjeneste med stor fleksibilitet for brugeren, hvor konkurrerende tjenester har været hæmmet af betragtelige legale begrænsninger. Nu er iTunes landet i Europa og til oktober kommer den sandsynligvis til Danmark. Eksisterende tjenester vil blive nødt til at sætte priserne ned og tilbyde samme fleksibilitet. Hvad revolutionen kommer til at betyde for musikkens kvalitet, for mulighederne for de små selskaber, for kunsten og kunstnernes indtjening, er helt åbent. Godt eller skidt, så er vi forbi det punkt, hvor der er nogen vej tilbage - og nu på en banehalvdel, hvor musiknydere kan boltre sig med CD-brænderen på lovlig maner.