DENNE GANG blev republikken Taiwan heller ikke optaget som medlem af Verdenssundhedsorganisationen, WHO. End ikke som observatør. Spørgsmålet kom ikke engang på dagsordenen. Status som observatør forudsætter ikke national selvstændighed, så i princippet er der intet i vejen for, at øen med dens næsten 25 millioner indbyggere tilkendes observatørstatus. Men det kommunistiske Kina ønsker ikke det demokratiske Taiwan inden døre i organisationen. Og det er ikke lykkedes USA at gennemtvinge en afstemning i WHO's generalforsamling, der netop er holdt. Det er ottende gang, Kina har fået sin vilje. Ved stædig modstand er det lykkedes Beijing at slide international forargelse ned til apati. De store internationale nyhedsmedier har ikke værdiget den uretfærdige behandling, Taiwan har fået, nævneværdig omtale. Kinas modstand skyldes, at Beijing opfatter Taiwan som en røverstat, der har løsrevet sig fra moderlandet, og som i praksis, og endnu ikke af navn, er en selvstændig stat. Kina forsøger af al magt at forhindre, at Taiwan får international legitimitet. WHO er blot en af de mange fronter, Beijing har åbnet mod Taiwan. Konsekvensen, at Taiwan ikke kan blive optaget i det internationale netværk, som WHO er, udgør en fare i første række for folkesundheden i Taiwan, og dernæst for folkesundheden i Sydøstasien. Epidemier, der hærger regionen, som for eksempel SARS-epidemien for to år siden, ramte også Taiwan, men det tog mange uger, før et lægehold fra WHO kom til øen for at give gode råd med hensyn til bekæmpelse af sygdommen. VED AT FASTHOLDE sin modstand mod Taiwans tilknytning til WHO bidrager Kina således til at underminere den taiwanske befolknings sundhed. Samtidig berøver Kina WHO den hårdt tiltrængte økonomiske hjælp, Taiwan er parat til at bidrage med. Sygdomme kender ingen nationale grænser. Bekæmpelse forudsætter internationalt samarbejde uden hensyn til politiske uoverensstemmelser. Hvis Beijing, som det hævder, alvorligt ønsker at blive accepteret som partner i internationalt samarbejde, bør det i det mindste opgive at bekæmpe Taiwans ønske om observatørstatus i WHO, acceptere, at spørgsmålet kommer på dagsordenen til næste generalforsamling, og overlade det til flertallet at træffe en beslutning. Den internationale opinion kan ikke affinde sig med, at Kina, i politisk øjemed, har taget Taiwans befolkning som gidsel.