DEN MELLEMØSTLIGE verdens befolkninger har også krav på demokrati, retssikkerhed og ytringsfrihed. At påstå det modsatte vil være i strid med både sund fornuft og internationale konventioner om politisk frihed og menneskerettigheder. Men desværre har USA's krigsførelse i Irak forplumret den internationale opmærksomhed på frihedsrettigheder i Mellemøsten og Nordafrika. Tilliden til Bushregeringen som en ærlig fortaler for en demokratisering af regionen er i bund. DET ER DOG IKKE TIL ære for Bush, at arabere, iranere og pakistanere m.fl. skal anerkendes de samme rettigheder som andre folkeslag og kulturer. Det er simpelt hen uholdbart - undertrykkende lokalt, konfliktudløsende regionalt - at deres lande kontrolleres af familier og bureaukratiske militære regimer. Nu har USA i lyset af supermagtens troværdighedsproblemer i Mellemøsten nærmet sig det europæiske standpunkt, at mellemøstlige reformer skal ske gennem dialog og samarbejde. Det er udmærket, for så vidt som Irakkrigen ikke just anbefaler reform gennem militære interventioner. Men både G8-mødets udspil til investeringer og forbedringer af uddannelsessystemerne i Mellemøsten og næste uges europæiske udspil til et 'strategisk partnerskab' med Nordafrika og Mellemøsten lusker for stille med dørene. EU OG NATO BØR HELT naturligt melde klart ud, at vi ikke har intention om nogen militær indblanding i Mellemøsten og Nordafrika. Men det bør være lige så naturligt, at EU og NATO-kredsen samtidig udtrykker en klar og åben støtte til en fuld demokratisering af arabiske lande, Iran og Pakistan m.fl. Det fordrer helt kontant, at EU samarbejder med regeringer i Mellemøsten og Nordafrika, samtidig med at vi udtrykkeligt kræver, at de samme regeringer afgiver deres monopol på magten. Det har vi prøvet tidligere i forholdet til Østblokken, før Muren faldt. Hvis EU mener det alvorligt, bør alle salg af våben og sikkerhedsudstyr til de totalitære regimer i Mellemøsten samtidig forudsætte respekt for menneskerettigheder. Vores egen udenrigsminister, Per Stig Møller, er selv en af initiativtagerne til såvel det danske som EU's 'arabiske initiativ'. Hans målsætning er ikke til at tage fejl af: Demokrati og politisk frihed er et nødvendigt udviklingsredskab, også i Mellemøsten og Nordafrika. Det bør den danske regering, EU og NATO sige ligeud, både til de totalitære regimer og deres befolkninger.