AT DER kan være et spøgelse i operaen er hørt før, men spøgelser på store biblioteker er ikke et velkendt fænomen, så da det i 1978 kom frem, at flere tusinde kostbare bøger var stjålet fra Det Kongelige Bibliotek i København, var der ingen, der fremsatte metafysiske forklaringer på det mystiske svind. Tværtimod kastede den daværende rigsbibliotekar mistanken på de ansatte, for det var åbenlyst, at det måtte have været en insider, der havde været på færde i det skjulte. Den anklage, så rigtig den end måtte være, skabte i en årrække et meget dårligt arbejdsklima, mistanken gik hårdt ud over flere, skulle det vise sig, uskyldige medarbejdere. Først da det i 2003 kom frem, at det var en afdød, ledende medarbejder ved biblioteket, der havde stjålet bøgerne med salg for øje, kunne biblioteket lægge det ubehagelige kapitel bag sig. OPKLARINGEN af sagen er en triumf for bibliotekets nye ledelse. Politiet havde for længst henlagt sagen, alle spor havde gennem tiden vist sig at være blinde, nu blev mysteriet løst og ikke nok med det: 1.600 bøger blev fundet hos stortyvens enke og er nu igen i bibliotekets varetægt. En vigtig del af den danske kulturarv er sikret, og med gårsdagens domfældelse er der blevet sendt et vigtigt signal om, at det er en yderst alvorlig sag at forgribe sig på den fælles kulturskat. Men der er malurt i bægeret, for selv om Det Kongelige Bibliotek i løbet af de seneste ni måneder har ageret effektivt, er det en gåde, hvorfor biblioteket ikke for lang tid siden informerede de store auktionshuse om de bøger, der var forsvundet. Det lykkedes bogtyven og hans netværk at sælge omkring hundrede bøger via auktionshuse i USA, England og Hongkong. Biblioteket har haft lang tid til at udstyre auktionshusene, Sotheby's og Christie's eksempelvis, med præcise efterlysningslister, som ville have gjort salget af bøgerne vanskeligt. DET ER nemt at være bagklog, men læren både for Det Kongelige Bibliotek og andre danske institutioner, som har til opgave at passe på kulturværdier og nationalklenodier, må være, at der skal en hurtig indsats til, så snart man kommer under vejr med, at der er noget galt - at objekter, der kan sælges, er væk. Helt fundamentalt skal sikkerheden være i orden, hvad den da heldigvis for længst ser ud til at være i Den Sorte Diamant. Der er ingen grund til at have illusioner. Bøger, gamle stik og landkort og meget andet er mange penge værd. En enkelt bog kan være mere værd end fem villaer på Strandvejen. Spøgelser stjæler ikke bøger, mennesker gør. Heldigvis slipper alle ikke af sted med det.