VERDENS førende industrinationer føler sig nu så presset af høje oliepriser, at de sammen med Rusland - de såkaldte G8-lande - har bedt de olieproducerende OPEC-lande om at hæve deres produktion af olie. Opfordringen kommer, efter at olieprisen i sidste uge nåede op på det højeste niveau i flere år, hvilket har genoplivet frygten for en giftig cocktail af inflation og faldende vækst, ligesom man så det i 1970'erne. Takket være ny teknologi og alternative energiformer står først og fremmest de industrialiserede lande en hel del bedre rustet over for stigende oliepriser end dengang, men prisudviklingen afspejler ikke desto mindre nogle grundlæggende forandringer af den globale økonomi, som vi er nødt til at forholde os aktivt til. En af dem er et ændret efterspørgselsmønster, som i takt med den demografiske og industrielle udvikling i Kina har betydet, at kineserne har overtaget rollen som verdens næststørste olieforbruger efter USA - en status, som ellers hidtil har tilhørt verdens næststørste økonomi, Japan. Den britiske avis Financial Times pegede i går på, at Asien frem til 2020 vil mere end fordoble sit energiforbrug, og at eksempelvis Kina vil opleve en seksdobling i antallet af biler til 120 millioner. Det gør alt sammen verden mere sårbar over for udsving i olieforsyningen, hvad enten de skyldes terrorisme, militære konflikter eller politiske kriser. EN ANDEN risiko ligger i den rivalisering om olieforsyning og forsyningssikkerhed, som i takt med det stigende pres på oliereserverne kan opstå mellem forskellige verdensdele og rivaliserende stormagter i samme region. Oliehensyn er allerede i dag en vigtig faktor i USA's udenrigspolitik, men også for lande som Kina og Japan spiller dette aspekt en vigtig rolle for dele af deres udenrigspolitik. Jo mere knappe ressourcer, des større konfliktpotentiale - også selv om den stigende efterspørgsel på længere sigt må forventes mere eller mindre modvirket af stigende olieproduktion i bl.a. Irak og en række kaukasiske og centralasiatiske lande. De stigende oliepriser bør ikke desto mindre få os til at fastholde og forstærke jagten på alternative energikilder, ligesom det skete efter oliekriserne i 1970'erne.