BÅDE REGERINGEN og oppositionen er helt efter det politiske sammenbruds drejebog i gang med at forsøge at placere aben i fjendens lejr. Ansvaret for, at strukturreformen, der helt vil ændre det kommunale landkort, er endt i sammenbrud og krise, skal helst fremstå som kun de andres. Men hverken politisk spin, en påtaget rystet indenrigsminister eller andre krumspring kan ændre på, at den største abe sidder på skulderen af statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Det er hans ansvar at sikre bred politisk opbakning til en så afgørende og nødvendig reform. En reform, der vil få indflydelse på alle danskeres hverdag. På arbejdslivet for tusindvis af offentligt ansatte. På ventelisterne til sygehusene og kvaliteten af kræftbehandlingen. På kontrollen med naturen og miljøet, tilbuddene til de handikappede og børns skolegang. INTET TYDER foreløbig på, at Fogh er sig det ansvar bevidst. Tværtimod fortsætter han efter sammenbruddet en strategi, der kun kan have til formål at lægge pres på Socialdemokratiet. Møder med diverse organisationer fører næppe til nye synspunkter. Og ved at fortsætte forhandlingerne med Dansk Folkeparti, der fra første færd bød sig til som smal forligspartner, risikerer Fogh blot at male sig selv op i en krog, hvorfra eneste udvej er det smalle forlig. Anders Fogh Rasmussen har fra dag et som statsminister gjort meget ud af at fremhæve sig selv som den midtsøgende og alle danskeres statsminister. Der skulle ikke føres blokpolitik, bedyrede han i sin tid. Men handling har ikke fulgt ord. På det ene politiske område efter det andet har Fogh tværtimod skabt hidtil uset polarisering. Det komfortable flertal med Dansk Folkeparti har tilsyneladende gjort ham fuldstændig politisk tonedøv og dermed ude af stand til at mestre det politiske håndværk, han ellers syntes så ferm til, før han blev statsminister. Den polarisering hævner sig nu, hvor Fogh har mere brug for et bredt forlig end S og R. DANMARK HAR brug for en reform af den kommunale og amtslige struktur. Problematikken er alt for vigtig til at havne i en lukket ministerskuffe indtil efter næste valg. Til gengæld er der intet grundlag for regeringens selvpåførte hastværk. Fogh bør derfor bruge sommeren til at finde den melodi, der kan danne basis for den helt nødvendige, brede aftale. Og Fogh må selv sætte sig for bordenden. For indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstres kronprins, er dumpet til sin store politiske svendeprøve.