DANMARK FIK for et år siden for første gang en pålidelig statistik om anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation - en praksis, der går tilbage til enevældens dage, og som har påkaldt sig alvorlige protester. I gennemsnit havde 8,2 procent af de varetægtsfængslede i 2002 været anbragt i isolation. Tallet er tilvejebragt ved, at de enkelte politikredse udfyldte et skema - elektronisk registrering af isolationsfængslinger foreligger nemlig ikke i Kriminalregistret. Man kan sige, at vi åbenbart tager let på sagen, selv om Danmark er alene i Europa med sin lemfældighed omkring isolationsfængsling. Meget tyder også på stor tilfældighed med hyppigheden af anbringelser i de enkelte politikredse. Måske mener man, at Kalundborg har det højeste antal narkoforbrydere, som må isoleres, tæt fulgt af storbyerne Vordingborg og Assens - eller også tror man på det mere sandsynlige, at dommerne i de kredse nærmest isolerer per refleks. I Kalundborg var det 35 procent af de varetægtsfængslede, som havde siddet i isolation. Over for Europarådets Komité mod Tortur har flere advokater og politifolk erkendt, at Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik har fuldkommen ret i sin konstatering af, at hver tredje af de isolationsfængslede udvikler psykiske sygdomme i tilslutning til isolationen. Jo længere isolation, desto værre. DET KAN derfor ikke undre nogen, at Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg nu skal behandle den umenneskelige og nedværdigende behandling, som den tidligere elitesvømmer Peter Rohde fik. Han var varetægtsfængslet i lidt over 17 måneder i en narkosag, og han tilbragte et år i isolationscelle. Han kunne selvfølgelig være brudt sammen og have tilstået - men det fandt han ingen grund til, eftersom han var uskyldig i narkoanklagen. Et nævningeting frifandt ham, og han fik tilkendt 1,1 million kroner i erstatning. Dommerne afviste, at hans psykiske sygdom var tortur, om end de naturligvis ikke var i tvivl om, at isolationsfængslingen var en hovedårsag til sygdommen. Det er den sag, som nu skal prøves i Strasbourg. I videre forstand er det Danmarks ekstremt høje antal isolationsfængslinger, som nu endelig underkastes en international vurdering. Selv om det er pinligt, må vi være tilfredse med, at der endelig bliver låst op. Danmark har været alene alt for længe.