FN-PLANEN FOR genforening af Cypern var en historisk mulighed. Men græsk-cyprioterne valgte desværre ikke at udnytte den. Med 75,8 procent nejstemmer afviste de klart og utvetydigt idéen om at samle øen i det østlige Middelhav. Dermed har det lange udsigter, før tilstandene i det lille konfliktfyldte land - som optages i EU på lørdag - kan blive normaliseret. Taberne vil i første omgang blive de 64,9 procent af tyrkisk-cyprioterne, som stemte ja til en genforening. De udviste mod til at lægge gammelt nid og nag bag sig. På længere sigt vil alle cyprioter dog tabe som følge af afstemningsresultatet. Umiddelbart går øen glip af en 'genforeningspakke' på næsten to milliarder kroner, og græsk-cyprioterne har samtidig sat deres diplomatiske goodwill over styr. Dét kan vise sig at blive dyrere, end de fleste græsk-cyprioter regner med. EU-samarbejdets logik er at belønne pragmatisk kompromisvilje. Når Cypern sætter sig til forhandlingsbordet i Bruxelles, vil landet efter lørdagens afstemning have spillet sig dårlige kort på hånden. Mange græsk-cyprioter havde angiveligt håbet, at et nej ville føre til en genforhandling af det kompromis, som FN's generalsekretær, Kofi Annan, havde sat sin prestige ind på at få strikket sammen. Men dét synes ikke at blive tilfældet nu, da stort set alle andre end de 75,8 procent græsk-cyprioter - og de 35,1 procent af tyrkisk-cyprioterne, som også stemte nej - udtrykker dyb skuffelse over resultatet. EN GENFORHANDLING står ganske enkelt ikke på dagsordenen. Tværtimod fortrydes det af mange i Bruxelles, at EU-landene ikke gjorde genforeningen af øen til en betingelse for Cyperns optagelse i EU-samarbejdet. Nu samler interessen sig om, hvad der skal ske med tyrkisk-cyprioterne. Mens den sydlige del af Cypern optages i EU, vil den nordlige del af øen - som foreløbig kun er anerkendt som selvstændig republik af Tyrkiet - fortsat have status af ikkeland. Diplomater i Washington og Bruxelles har ganske vist hurtigt forsikret tyrkisk-cyprioterne om, at de vil blive belønnet for deres opbakning til FN-planen. Men hvordan kan det ske? Den mest vidtgående model er at anerkende Nordcypern som en selvstændig nation. Den fremgangsmåde er dog næppe sandsynlig. Den mest realistiske model er snarere, at sanktionerne mod den tyrkisk-cypriotiske del af Cypern ophæves, samt at tyrkisk-cyprioterne får en god del af 'genforeningspakken', og dét har de brug for. Håndteringen af tyrkisk-cyprioternes fremtid er på mange måder et pilotprojekt for de senere forhandlinger om optagelse af Tyrkiet i EU-samarbejdet. Derfor er det afgørende, at de øvrige EU-lande udviser udpræget imødekommenhed over for tyrkisk-cyprioterne. Ingen har noget at vinde ved blot at lade græsk-cyprioternes snæversyn råde.