Det er efterhånden ved at være en kedelig forestilling med kulturminister Brian Mikkelsen (K). De fleste gange, hvor han er fremme med en offentlig udmelding, virker det ikke som et udslag af et grundlæggende engagement i kunst og kultur, men som resultatet af en ideologisk overvejelse, der først og fremmest søger at gennemføre liberalisering og privatisering på alle tænkelige områder. Sådan er det på medieområdet. Og kulturministerens nyeste udtalelser synes at afsløre, at sådan forholder det sig også i diskussionen om kunststøtte. Der er naturligvis tale om Brian Mikkelsens seneste besynderlige tilkendegivelse af, at der i Danmark er for mange kunstnere. Det svarer vel ikke helt til, at miljøministeren udtaler, at vi her i landet har for meget rent drikkevand, men er dog under alle omstændigheder en påfaldende negativ og kunstskeptisk holdning. Som kulturminister burde Brian Mikkelsen jo juble over mængden og mangfoldigheden af danske kunstnere. Han burde være stolt, entusiastisk og fuld af visioner på disse kunstneriske ildsjæles vegne. Men når han ikke er det, skyldes det hans tilbøjelighed til at tænke i rene ideologiske og økonomiske baner. Det synes således klart, at hans nyeste udspil, der angiveligt sigter efter at samle kunststøtten hos de oplagte enere og lade resten sejle deres egen sø, bunder i et betænkeligt kultursyn. I den dekorative variant er der tale om en liberalistisk grundholdning, der kræver, at kunstnere - på linje med alle mulige andre selvstændige erhvervsdrivende - skal klare sig selv på markedets vilkår. I den mere afsminkede udgave toner rindalismens tarvelighed frem - hvad skal vi dog med al det billige og uforståelige skidt? At samle kunststøtten på færre hænder synes under alle omstændigheder at være et kortsigtet udspil, der netop i længden vil forhindre, at en omfattende talentmasse kan udvikle sig på bedste vis. Og så har en stikprøveundersøgelse fra skattevæsenet oven i købet netop vist, at et forsøg på at fremme kunstsalget ved at give virksomhederne skattefradrag ved kunstkøb har været en fiasko. Brian Mikkelsen kan lige så godt se det i øjnene. Som kulturminister er det hans opgave at slå et slag for kunsten og dens fremtid. Ingen er nærmere, ingen burde være mere opildnet.