SITUATIONEN I SUDAN har udviklet sig til en humanitær katastrofe. Titusindvis af sorte sudanesere er i den senere tid blevet nedslagtet og lemlæstet af regeringstropper i det uroplagede Darfurområde, hvor mere end en million mennesker nu er på flugt. Ifølge en lækket FN-rapport er området hærget af voldtægter, plyndringer, mord og afbrændinger af landsbyer - i et systematisk omfang, der begynder at minde om folkemordet i Rwanda for 10 år siden. FN's tidligere koordinator for humanitær hjælp til Sudan, Mukesh Kapila, vurderer, at den eneste forskel mellem situationen i Darfurområdet og folkemordet i Rwanda for 10 år siden er »antallet af døde, myrdede, torterede og voldtagne mennesker«. FN's vicegeneralsekretær for humanitære forhold, nordmanden Jan Egelund, har tidligere beskrevet rædslerne i Sudan som en »etnisk udrensning« af sorte afrikanere. Den lækkede FN-rapport, der bygger på interview med nogle af de omkring 110.000 flygtninge fra Darfurområdet, som i dag lever i lejre i nabolandet Tchad, lægger heller ikke fingrene imellem. Den sudanesiske regering er ifølge FN-rapporten »et rædselsregime«, der udfører »forbrydelser mod menneskeheden«. Og videre: »Mønstrene af vold peger på, at myndighederne bevidst tvinger befolkningen væk«. Landsbyer er blevet angrebet og udryddet med fly og helikoptere. DET INTERNATIONALE samfund kan ikke vente meget længere med at gribe ind for at stoppe det etniske blodbad. Kampene mellem oprørsgrupperne og de regeringsstøttede, arabiske nomadesoldater, såkaldte janjaweed, skal stoppes omgående. Som den amerikanske menneskerettighedsaktivist Samantha Power kraftfuldt har givet udtryk for, er læren fra Rwanda, at »udenforstående lande ikke har tid til at vente på officielle bekræftelser på, at et folkemord finder sted, før de griber ind«. Folkemord bør stoppes, før de kommer ud af kontrol. I Sudans tilfælde er det nu. Desværre er villigheden til at gribe ind i et afrikansk land ikke stor. I årevis har europæere ellers bebrejdet sig selv og hinanden ikke at have grebet tidligt nok ind på Balkan og i Rwanda. Mange europæere har endvidere bebrejdet amerikanerne, at USA har forsøgt at forsvare invasionen af Irak og fjernelsen af Saddam Hussein med slagordet om 'humanitær intervention'. Kendsgerningen er imidlertid, at EU-landene endnu ikke har vist sig i stand til at mobilisere den fornødne handlekraft til at gribe ind i et folkemord under udvikling. De gode hensigter er sjældent blevet til mere end varm luft. Og det hjælper som bekendt ikke afrikanere på flugt. FN er derfor nødt til seriøst at overveje, om det ikke er tid til at sende tropper til Sudan.