FORHENVÆRENDE efterretningsofficer Frank Søholm Grevil gjorde det danske demokrati en stor tjeneste ved at bryde med den forældede hemmeligholdelseskultur i Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, og stå frem med sin anklage om, at tjenestens trusselsvurderinger er blevet misbrugt politisk, og at FE ikke fungerer optimalt. For det første har det tvunget regeringen med statsminister Anders Fogh Rasmussen i spidsen til at svare igen på anklagerne i form af offentliggørelsen af hidtil klassificerede vurderinger af, om Saddam Husseins regime var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben forud for Irakkrigen. Åbenheden omkring de informationer har været påkrævet, fra før regeringen engagerede Danmark i selve Irakkrigen. FOR DET ANDET kan Grevils civilcourage få den positive langtidseffekt, at den bidrager til moderniseringen af Forsvarets Efterretningstjeneste. Efterretninger skal bruges til at sikre, at beslutninger tages på et fornuftigt grundlag, og at myndigheder og befolkning er bedst muligt forberedt på at imødegå diverse trusler. Der er ikke noget forkert i, at efterretningstjenester har hemmeligheder, men det er faktisk ikke dem, der er mest brug for. Kampen mod terror er eksempelvis i høj grad rettet mod civile og må derfor medinddrage det civile samfund, borgerne, som informerede aktører, der selv må bidrage til at holde en ny tids trusler på afstand. I stedet for at rejse sag mod Grevil burde Forsvarets Efterretningstjeneste takke Grevil og begynde at lægge sine trusselsvurderinger ud på internettet hurtigst muligt. Man forstår, at det i høj grad er derfra, at tjenesten i forvejen får mange af sine informationer. Man bør i den forbindelse huske, at Grevil ikke på nogen måde har bragt andres liv i fare eller svigtet hensynet til den nationale sikkerhed ved at bryde den tavshedspligt, han var pålagt. Det, han har tilladt sig, er at rette kritik af den måde, hvorpå han mener, statsministeren har brugt Forsvarets Efterretningstjeneste til at legitimere Danmarks deltagelse i Irakkrigen - og af kvaliteten af FE's arbejde. STATSMINISTEREN gjorde det eneste rigtige med gårsdagens beslutning om at offentliggøre trusselvurderingerne. Men statsministeren bør tage skridt nummer to: Ligesom det er sket i Storbritannien og USA, er der brug for, at en undersøgelseskommission trænger til bunds i, hvad der er op og ned, sandt eller falsk i den spegede affære om, hvem der vidste hvad, forud for at danske soldater blev sendt til fronten i Irak.