ORDENTLIGE venner, der respekterer samme demokratiske værdier som de gamle NATO-lande, er fra i dag fuldgyldige medlemmer af alliancen. Udsigten til medlemskab af både NATO og EU har bidraget afgørende til demokratisering af de tidligere kommunistiske lande Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Slovakiet, Bulgarien og Rumænien, så der er god grund til at hilse dem velkommen, selv om demokratiet stadig halter hos nogle af dem. Men demokratiet halter samtidig alvorligt i gamle NATO-lande, når de også omgiver sig med beskidte venner i postkommunistiske lande, der ikke har udsigt til reel integration vestover, men delvis er lukket ind i varmen gennem Partnerskab for Fred-aftaler. Blandt dem er nogle af verdens værste diktaturer som Turkmenistan og Usbekistan i Centralasien. Her er det gået tilbage for demokratiet, så voldseksplosionen i Usbekistan i denne uge burde ikke være en overraskelse for nogen. I et land med 5.000-7.000 politiske fanger, daglig vold mod befolkningen, vildtvoksende korruption og bundløs fattigdom må det gå galt. USA's tætte alliance med Usbekistan og andre udemokratiske regimer i terrorbekæmpelsen har kun øget terrorfaren i regionen. Og NATO er med på vognen gennem træning og anden støtte til militærstyrker, der primært bruges imod befolkninger, der ikke gives chance for at ændre regimerne gennem valg eller fredelige demonstrationer, der kun mødes med vold og veldokumenteret tortur. MED NATO's øgede engagement i Afghanistan, der grænser op til de pågældende lande, er hele NATO i øget grad med på en vogn, der stimulerer islamisk fundamentalisme og terror. Både USA og NATO er under anklage for at lukke øjnene for, at mange af de krigsherrer, som de samarbejder med, også er narkobaroner. Det nye boom i opiumsproduktionen i Afghanistan finansierer terrorgrupper langs eksportvejene nordover. NATO's nye venner i Centralasien kalder deres øgede undertrykkelse af al opposition for terrorbekæmpelse. USA hylder Usbekistan som en »fremragende partner« og styrer sin politik efter egne olie- og baseinteresser. Forhåbentlig vil NATO's nye medlemmer, der har friske erfaringer med diktatur, bidrage til opgør med en katastrofal legitimering af diktaturer. Centralasien er et faretruende eksempel på en politik, som kun skaber mere terrorisme.