MÅSKE HAR udsigten til en snarlig højesteretskendelse, som anfægter lovligheden af det folkeretsstridige Guantánamo-arrangement, fået USA til at sende flere og flere af de tilbageholdte fanger tilbage til deres hjemlande. Så langt, så godt. Men de løsladte har aldrig været for en dommer, og USA må nu have erkendt, at man heller ikke kunne have fået dem dømt for noget som helst. De er løsladt uden en undskyldning, uden erstatning og uden formelt tiltalefrafald. Deres tilbageholdelse uden retsgarantier var en international skandale, som omstændighederne ved deres løsladelse kun forstærker og understreger. USA's allierede må fastholde, at de tilbageværende fanger nu må for en domstol eller løslades med erstatning. Danmark bør også bistå den nu frigivne danske fange med at rejse erstatningskrav over for USA. Hvis man ser på den anden side af spektret, kan man sige, at Saddam Husseins regime og al-Qaeda er to alen af ét stykke. Ud over de regulære krige, Saddam førte mod sine nabolande Iran og Kuwait, og som krævede måske en million menneskeliv, førte han i årevis en helt utøjlet krig mod sine egne undersåtter. 300.000 mennesker skal være blevet dens ofre. Al-Qaeda tiltager sig på samme måde retten til at myrde forskelsløst blandt civile arabere, tyrkere, indonesere og europæere. De giver på den måde en forsmag på, hvilket regime de kunne tænke sig, hvis de fik magt, som de har agt. Saddam har groft overtrådt FN's menneskeretscharter, mens al-Qaeda lige så uskrømtet overtræder Genèvekonventionens bestemmelser i den udstrækning, terrorbevægelsen forestiller sig, at den fører krig. Man må nemlig selvfølgelig ikke føre krig mod civile. Krig foregår mellem nationer, ikke borgere. USA HAR med sin ulovlige tilbageholdelse af fangerne taget et første skridt ad samme vej. Alle proportioner skal dog bevares, idet der heldigvis ikke har været tale om mord på Guantánamo-fanger, der i dag kun kan betegnes som tilbageholdte civile. USA har valgt at føre krig mod terror på terrorens betingelser, og det vil sige i åbenlys modstrid med de internationale retskonventioner, landet selv har underskrevet. Al-Qaeda er ikke en krigsførende part. Det er reelt en bande gemene forbrydere, der har opkastet sig selv til dommere over deres medmennesker. På samme måde har USA sat sig til doms over en gruppe fanger uden at ville påtage sig det civile og lovpligtige ansvar, der følger med. Kampen mod terrorismen er ikke en krig, men et forsøg på at håndhæve civil lov og orden, og den udkæmpes i dag bedst af politi, efterretningstjenester og domstole. Derfor er den amerikanske optræden alene af formelle grunde ubetinget forkastelig. Den viderefører den retsløshed, den skulle bekæmpe.