BARNET ER velskabt: Endelig lykkedes det for arbejdsmarkedets parter at skabe en solidarisk ordning, der udligner udgifterne til barselsorlov mellem store og små virksomheder - og endnu vigtigere: mellem kvinde- og mandsdominerede virksomheder. Fremover vil langt størstedelen af de private arbejdsgivere i Danmark således kunne få refunderet udgifterne til en - tilmed lidt forlænget - barselsorlov. Aftalen er det første, vigtige skridt i retning af at etablere en egentlig central barselsfond, der omfatter alle på arbejdsmarkedet. Op mod 750.000 danskere er dog stadig ikke dækket ind under en udligningsordning. En egentlig 'central barselsfond' - forstået som en fælles, ensartet barselsordning for hele den danske arbejdsstyrke - er der altså ikke tale om. Aftalen er ikke desto mindre et klart fremskridt, som kan få stor betydning for ligestillingen i Danmark. Flere fagforeningsfolk hylder overenskomstaftalen som et historisk fremskridt for ligestillingen af kvinder, hvilket den dog kun er, hvis virksomhederne rent faktisk begynder at ansatte flere yngre kvinder. Én ting er dog sikkert: De fleste virksomheder har nu mistet deres sidste dårlige undskyldning for ikke at ansætte kvalificerede kvinder i den fødedygtige alder. PRISEN FOR udligningsordningen er, at der ikke længere udbetales overarbejdsbetaling, hvis overarbejdet skyldes en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Ret beset er dét en rimelig pris at betale for, at barselsorloven forbedres. Den demografiske udvikling betinger nemlig, at den fremtidige velfærd er afhængig af, at der fødes flere børn - til at udligne det stigende antal ældre. Fertilitetskvotienten er i dag så lav, at ethvert tiltag, der øger tilskyndelsen til at få flere børn, bør hilses velkomment. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var i 2003 hele 28,6 år. Den nye barselsordning vil forhåbentlig betyde, at danske kvinder ikke længere føler samme behov for at udskyde deres første graviditet til 30-års alderen, fordi de 'lige skal gøre karriere først'. En barselsordning handler nemlig ikke kun om ligestilling for kvinder, men om den fremtidige velfærd for alle. Netop derfor er det vigtigt, at de resterende grupper på arbejdsmarkedet bliver omfattet af en central barselsfond.