SPANIEN og den demokratiske verden reagerer, som torsdagens terrorister håber. Med massiv forfærdelse, med renlivet sorg og med stor opmærksomhed. Men de tror, det er demokratiets svaghed - og overser, at det også er demokratiets styrke. Terroristerne er ligeglade med liv. Det er et demokratisk retssamfund ikke. JAGTEN på de skyldige frister til opstilling af falske modsætninger og relativering af forbrydelsen. I Spaniens tilfælde frister den hurtige mistanke til den baskiske terrorgruppe ETA således til overvejelser af voldsfremmende modsætninger mellem akkurat baskere og spaniere. Det er ret beset irrelevant. ETA repræsenterer ikke baskerne, uanset hvad gruppen påstår. Og intet i det velfungerende spanske demokrati giver belæg for undskyldning af de 10 blodige bombeattentater i går. Terror er terror - en meningsløs voldsanvendelse mod civile for at opnå et politisk mål. Og den forfærdende vold i Madrid svarer derfor - uanset om den skyldtes ETA eller al-Qaeda eller nogen anden - til de seneste bombeattentater i Istanbul og til de flyattentater i New York 11. september 2001, som er blevet symboler på vor tids terror. UANSET om Madridvolden på nogen måde hænger organisatorisk sammen med attentater udøvet af grupper i tilknytning til al-Qaeda, synes de desværre at have inspireret hinanden i en egen pervers logik. Terrorister har omhyggeligt noteret sig effekten af flere og nøje synkroniserede attentater - i form af rædsel og 'breaking news' på de internationale tv-stationer. Volden på Bali skabte skræk i Europa, ligesom angrebene på World Trade Center skabte uro i den ganske verden, og gårsdagens vanvittige vold i Madrid vil få ekko i Amerika. Og så videre. Der er kun ét muligt svar: fordømmelse. Ingen undskyldninger, ingen forsøg på at gøre forskel på politisk vold mod civile, hverken det ene sted eller det andet. Politiets efterforskning - i Madrid og måske ud over verden - vil så vise, om en ny terroristisk internationale er under udvikling. Det er set før. Terrorister i Vesttyskland, Nordirland, Mellemøsten og Nordafrika har før givet hinanden en hånd. I 1970'erne og 1980'erne fik de tilmed assistance fra flere mellemøstlige regeringer. Det kan gøre udfordringen for retssamfund som det spanske og vores eget større - men ikke ændre på den grundlæggende præmis, at terror må fordømmes uanset sit politiske figenblad, og at terror må bekæmpes på retssamfundets vilkår - ikke på dets bekostning. Alt andet ville være terroristernes sejr.