JUSTITSMINISTER Lene Espersen har - lidt sent, synes man - bedt rigsadvokaten undersøge, om der kan skrides ind mod foreningen af pædofile. Sådan en forening findes nemlig - den holder møder og er i fuld aktivitet. Engang gik digteren Dan Turèll en tur ad en slibrig gade og tænkte bestyrtet ved sig selv: »En dag kommer der vel også en pædofiliforening!«. Og det gjorde der. Pædofili er en forbrydelse - der er intet andet ord. De pædofile har ganske vist en opfattelse af sig selv som forfulgt minoritet - en slags forkæmpere for en seksuel tilbøjelighed, som er tabuiseret, men essentielt ganske naturlig. Holdningen er i dyb modstrid med enhver instinktiv og rationel tankegang - børn kan ikke vurdere skaden, men de kan føle den, og pædofili er slet og ret en voldsforbrydelse, som med rette lægger stort beslag på politiets efterforskning. Mange sager går måske i glemmebogen, fordi politiet fokuserer på internettet, som der er mest prestige forbundet med - politiet skal være opmærksom på, at der dagligt foregår forbrydelser, som ikke udsendes på net. MEN KAN FORENINGEN forbydes? I Danmark er ikke engang nazisterne forbudt, og Hell's Angels og Hizb-ut-Tahrir nyder den samme beskyttelse, som er direkte afledt af en af grundlovens frihedsbestemmelser: »... borgerne kan danne foreninger i ethvert lovligt øjemed«. Stk. 2 i paragraf 78 tilføjer ganske vist en modifikation: »Foreninger, der virker ved vold eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledestænkende, bliver at opløse ved lov«. Men bevisbyrden ligger naturligvis på anklagemyndigheden, og selv hvis en forenings medlemmer øver vold, er det ikke ensbetydende med, at foreningen i sig selv har opfordret til volden. Os bekendt er ikke en eneste forening i Danmark opløst, fordi grundloven i sin respektable demokratiske frihedstrang har gjort det meget vanskeligt at komme foreninger til livs. Kan anklagemyndigheden bevise, at foreningens formål er vold og forbrydelse? Det er spørgsmålet. Imens vokser problemet og frygten. Nye sager om pædofili oprulles, nye overgreb finder sted hver dag, og borgerne er med rette utrygge ved eksistensen af en forening, som muligvis opererer i det formelt lovlige, men reelt gråzoneprægede område. Der skal gode juridiske hjerner til at få pædofiliforeningen forbudt. Positive, men også handlingslammede mennesker vil måske foreslå, at foreningen kan dæmpe et overtryk og bidrage til at forhindre forbrydelser. Det tror vi desværre er en skrøne.