KAN MAN stole på fødevareminister Mariann Fischer Boel (V)? For mindre end to uger siden trak hun efter en kritisk artikel her i avisen en bekendtgørelse tilbage, som ville have forhindret borgernes adgang til oplysninger om svineproduktionens omfang, miljøbelastning etc. rundt omkring i svinebranchen. Det nye regelsæt, der af oppositionen på Christiansborg hurtigt blev døbt Mørklægningsbekendtgørelsen, ville have beskyttet landets svinebaroner imod, at offentligheden, herunder lugtplagede naboer, kunne se, hvor mange grise de producerer. Det har vist sig, at nogle svinebønder producerer titusindvis flere svin, end de har lov til. Med deraf følgende øgede miljøbelastninger og gener for omgivelserne. Det ville blive skjult med den nye bekendtgørelse. DA FISCHER Boel trak den kun to måneder gamle bekendtgørelse tilbage, skød hun skylden for dens tilblivelse på Fødevaredirektoratets jurister. Det skete med ordene: »Det var en fejl. Reglerne er lavet, uden at jeg havde kendskab til det«. Ministeren tilføjede, at åbenhed kan hjælpe bedrifterne med at overholde deres miljøtilladelser, og at hun af samme grundt ville sørge for, at svinesektoren blev underkastet fuld offentlighed. Dagen inden den bemærkelsesværdige kovending havde hun ellers slået fast, at reglerne i bekendtgørelsen var uden betydning for muligheden for at kontrollere svinebranchen. Som det fremgår af dagens avis, talte ministeren ikke sandt, da hun fralagde sig ansvaret for de påtænkte mørklægningsregler. Politikens gennemgang af sagen viser, at det var ministerens eget departement, der i dialog med ministeren tog initiativ til at fjerne borgernes muligheder for at se, hvor mange dyr der bliver kørt fra staldene til slagterierne, og om der eventuelt fuskes med tallene. Sagt mere direkte: Fødevareminister Mariann Fischer Boel gav en urigtig forklaring, da hun valgte at beskytte svineproducenter imod offentlighedens indblanding i produktionen på gårdene. DET ER altid vigtigt, at ministre taler sandt. I den konkrete sag er der derfor to skandaløse momenter. Det første er, at ministeren overhovedet medvirkede til at mindske åbenheden om en produktion, som afstedkommer et af Danmarks største miljøproblemer. Det næste er, at ministeren ikke står ved det, hun gør, men stikker halen mellem benene og skyder skylden på andre. Svineproduktionen i Danmark har for længst nået sin øvre grænse. Ministerens handlinger efterlader et ubehageligt indtryk af, at hun egentlig var parat til at beskytte dem, der ulovligt vil gøre den endnu større.