OVERTAGELSESANGREBET på Walt Disney-koncernen viser kapitalismen fra en af dens ondeste sider. Ikke alene lancerer den nyrige mediekoncern Comcast angrebet, netop som Mickey Mouse - tegneseriemusen, der startede det hele - fylder 75 år. Angrebet kommer samtidig på et af de mest sårbare tidspunkter i Disneyhistorien. Walt Disney er just blevet skilt fra animationsselskabet Pixar, der har stået bag publikumssucceser som 'Find Nemo' og 'Toy Story'. Og efterveerne fra terrorangrebet 11. september 2001 koster stadigvæk dyrt i Disneys underholdningsparker på grund af turistnedgangen. Dertil kommer, at Walt Disney stadig døjer med at få en forretning ud af tv-koncernen ABC, der blev købt i 1996. Men selv om angrebet kan virke ondsindet, viser det fjendtlige overtagelsesforsøg samtidig kapitalismen fra en af dens smukkeste sider. Disneychefen Michael Eisner har de seneste år ødelagt værdier for milliarder i forsøget på at købe sig til vækst, mens koncernen har forsømt at kere sig om livsnerven i ethvert medie- og underholdningsselskab: indholdet. Ikke siden 'Løvernes konge' i 1994 har Disney haft en veritabel succes, som koncernen selv har skabt. I stedet har Eisner & co. brugt kræfterne på at pine profit ud af de eksisterende figurer ved at lade ikoner som Mickey Mouse og Snehvide optræde på alskens produkter og i alskens absurde sammenhænge. Set i det lys er det en glædelig nyhed, at et veldrevet selskab som Comcast nu kaster sig over Disney. I modsætning til Disney har Comcast vist, hvordan man skaber værdi. Helt uproblematisk er overtagelsesforsøget dog ikke. Comcast har i dag 21,5 millioner kabelkunder og vokser meget hurtigt. En fusion vil skabe endnu et medieimperium, hvor det samme selskab sidder på både indholdet og distributionen. Tendensen til at integrere indhold og distribution har været der længe, men er blevet forstærket den seneste tid, blandt andet med mediemogulen Rupert Murdochs køb af satellitselskabet DirecTV. Der er altid grund til at være på vagt over for mediekoncentration, men samtidig kan man konstatere, at netop historien om Disney fortæller, at selv de største medie- og underholdningsmastodonter bliver lette ofre, når de forsømmer deres eksistensberettigelse.