»KVOTER ER for fisk - ikke for børn«. Sådan siger skoleborgmester Per Bregengaard (Enh) til forslaget om at løse problemerne med skoler, hvor nydanskere er i overtal. Det samme kan siges i den aktuelle debat, hvor rektorer reagerer på, at samme problem gør sig gældende i landets gymnasier. Lad det være sagt straks: Skoleborgmesteren har ret, og pointen gælder også for gymnasierne. Det vil ikke hjælpe på integrationen at lave faste kvoter. For det første vil det være svært at opstille kriterier, uden at det kommer til at ligne egentlig racediskrimination. For det andet vil det være åbenlyst urimeligt at afvise nydanskere ved døren til nærmeste gymnasium og sende vedkommende til et andet gymnasium, hvor eleven ud over de sædvanlige integrationsproblemer skal være isoleret fra sine venner. NÅR DET ER sagt, skal det også siges, at problemet er reelt. Men det handler mere om problemerne med faglighed i gymnasierne, end om at nydanskere fylder for meget. Det må klares ved at stramme adgangskravene til gymnasierne f.eks. ved at lave flere optagelsesprøver og sige nej til flere elever - ligegyldigt om navnet er Mustafa eller Morten. Og heldigvis er den nødvendige spredning allerede i gang som følge af presset på gymnasierne, ligesom den faglige specialisering, som sker med gymnasiereformens fagpakker fra næste år, vil gøre meget for at sprede elever med faglige og kulturelle problemer. At knytte problemet til faglighed vil også frigøre os fra den kulturkritiske tone i debatten om gymnasier, som hersker i dag, hvor gymnasierektorer hellere vil male fanden på væggen end diskutere bederum med de muslimske elever.