NÅR EN overenskomstforhandling falder på plads til parternes gensidige tilfredshed, er det som regel en god nyhed. Det er godt for roen på arbejdsmarkedet og den gensidige forståelse i det hele taget, at lønmodtagere og arbejdsgivere opnår enighed om, hvilke forhold der aktuelt skal prioriteres. Alternativet er konflikt og uro. Dog ikke altid. Alternativet kan også være, at et politisk indgreb ophøjer et som regel forudgående mæglingsforslag til lov og dermed påtvinger arbejdsmarkedets parter nogle vilkår, som de ikke selv har ønsket. Helt aktuelt er det næsten det omvendte, der er sket i den overenskomst, som søndag blev forhandlet på plads på industriens område. Aftalen, der omfatter 220.000 funktionærer, rummer nemlig en opsigtsvækkende klausul, som slår fast, at den indgåede aftale kan suspenderes, hvis et folketingsflertal vedtager ting og sager, der rækker ind over den flade af aftaleforhold, som overenskomstparterne er blevet enige om. MERE KONKRET har arbejdsgiverne med klausulen forsøgt at gardere sig mod truslen om lovgivning om en central barselsfond, mens arbejdstagersiden har forsøgt at gardere sig mod, at VK-regeringen forringer medarbejdernes dagpengeforhold. Hans Skov Christensen fra Dansk Industri omtaler klausulen som »forbrugeroplysning« til politikerne, men reelt er klausulen udtryk for, at arbejdsmarkedets parter »truer« politikerne med ustabilitet, hvis de blander sig. Et signal om, at det parlamentariske niveau ikke skal blande sig inden for det område, som arbejdsmarkedets parter traditionelt tager sig af. På et overordnet niveau et budskab om, at 'den danske model' ikke har brug for emsige folkevalgte; parterne skal nok selve klare paragrafferne. Men kan parterne nu altid det? Historisk har partssystemet haft stor betydning i Danmark, men det har diverse former for lovgivning vedrørende diverse arbejdsmarkedsforhold så sandelig også. Ikke mindst EU-direktiver har gennem de sidste tre årtier afstedkommet dansk lovgivning om alt fra varsling af kollektive afskedigelser til afskedigelsesbeskyttelse af gravide kvinder. EU-dikteret lovgivning har på mange områder overhalet arbejdsmarkedets parter. Om indholdet i den nye overenskomst må man retfærdigvis notere sig, at begge parter har en hel del at glæde sig over. Lønmodtagerne får tryghed, arbejdsgiverne en bedre konkurrenceevne. Seks ugers ekstra barsel med fuld løn er et skridt på vejen, men ikke nær nok til at sikre ligestillingen. Vi afventer i spænding politikernes svar på overenskomstparternes klausultrussel.