KÆRE FAGBOSSER! Velkommen her i Anonyme Pampere. Vi håber, I vil føle jer hjemme og få gavn af dette AP-tilbud om nødhjælp til professionelle tillidsfolk, der har været en del af det ressourcerige organisationsliv så længe, at de føler behov for et lille brush up om de dyder, dansk fagbevægelse baserer sig på. Hvordan var det nu, det med solidaritet, medlemsdemokrati og omgang med betroede midler? Hvilke forventninger har det ganske almindelige menige medlem til sine faglige repræsentanter? Hvad er ret og rimeligt for en valgt eller ansat i et fagforbund? Skænk jer en kop kaffe, sænk skuldrene og slap helt af. Vi håber, I vil føle jer trygge her i AP, hvor ingen behøver vide, hvem I er, og hvad det er for noget stads, I måtte have rodet jer ud i. DET FØRSTE, vi skal have sat på plads, har at gøre med værdier. Husk, at fagbevægelsen er en kollektiv bevægelse, der er sat i verden for at skabe fælles løsninger for sine medlemmer. Og at det er jeres rolle i alt, hvad I foretager jer, ikke at svigte visse grundlæggende idealer om solidaritet. Vi tager den lige igen: So-li-da-ri-tet, I må godt skrive det ned. Det er ikke meningen, at I skal betragte jer som en slags topmanagere, der står i spidsen for store koncerner. Selv om I kommer fra forbund med så mange medlemmer, at man kan sige, I har en 'million'- eller 'milliardomsætning', så kan I ikke tillade jer at opføre jer, som om I var bestyrelsesformænd, administrerende direktører eller topchefer i private virksomheder. I er tillidsfolk. Intet andet og intet mere, og det er faktisk en meget fornem rolle. At skulle forvalte medlemmernes tillid. Skriv lige ned: Til-lid. Det med tillid indebærer, at jeres arbejde er gennemsyret af den særlige moral, som enhver, der arbejder med betroede midler, bør kende til. Ulovlig berigelse er naturligvis uacceptabelt. Men hertil kommer nødvendigheden af, at I bestandig bekæmper de mekanismer, som gør det muligt for jer at opnå den form for opulent berigelse, der kan fremstå som legitim - selv om enhver idiot kan se, at det er tyveri ved højlys dag. Vi behøver ikke minde om de seneste eksempler, der med rette har fremkaldt foragt og vrede i lønmodtagerkredse ... (fortsættes)