DET SKER EN GANG imellem, at virksomheder og organisationer kommer til at vise et ansigt, der helt bryder med det image, som offentligheden ellers kender. Det er nu sket for landets næststørste fagforbund, HK. I mere end et årti har forbundet, der organiserer funktionærer, forsøgt at tegne et billede af sig selv som et moderne fagforbund, der ligesom eksempelvis Teknisk Landsforbund kombinerer gamle faglige dyder med respekt for en ny tids krav om gennemsigtighed, fleksibilitet og respekt for medlemmernes individuelt betonede behov. Med beslutningen om, at ledige medlemmer af forbundet ikke må stemme om den kommende overenskomst, er alt det sat over styr. De 24 medlemmer af HK's hovedbestyrelse, der modsat formand John Dahl står bag beslutningen, har gennemtrumfet en udemokratisk beslutning, som vil holde 20.000 arbejdsløse HK'ere uden for indflydelse. Og ikke nok med det. Flertallet har endnu en gang bekræftet, at den kongelige danske fagbevægelse i 2004 ikke er solidarisk med de arbejdsløse. At der findes A- og B-medlemmer - og at 'A' står for 'i arbejde'. FLERTALLET MENER, at kun de medlemmer, der er direkte omfattet af overenskomsterne, skal kunne få indflydelse. Og hermed mener man de medlemmer, der er i job og derfor kan slås for et resultat på deres arbejdspladser - også i form af en eventuel konflikt. Den logik er pauver. Forbundets udgangspunkt burde naturligvis være, at arbejdsløshed ikke er en permanent tilstand, og at de, der på et tidspunkt er uheldige ikke at være i beskæftigelse, kan være kommet i et job, der er omfattet af overenskomsten, på et senere tidspunkt. 11 medlemmer af hovedbestyrelsen stemte imod, så det er ikke udelukkende fortidslevninger, der huserer i forbundets top. Man skulle tro, det var løgn, men sådan er det altså i HK: Er man arbejdsløs, skal man ikke være med til at bestemme, hvordan ens fremtidige ansættelsesforhold skal være. Et vilkår, der ikke mindst vil gælde de op imod 10.000 medlemmer af HK/Privat, der er korttidsledige. FORMANDEN FOR HK/Handel, Jørgen Hoppe, der står bag det udemokratiske og diskriminerende forslag, som nu er vedtaget, mener, at det jo ikke er rimeligt, at folk, der ikke er omfattet af overenskomsten - fordi de ikke er i job - kan risikere at medvirke til at kaste beskæftigede ud i en konflikt mod deres vilje. En særpræget argumentation fra en fagforeningsmand, der burde være bekendt med, at medlemsdemokrati aldrig kan tilfredsstille alle parter - men ikke desto mindre er den eneste vej fremad.