0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kamp om olie

USA tirrer Rusland i Georgien

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

GEORGIENS NYE præsident, Mikhail Saakasjvili, står over for enorme udfordringer for at bringe landet på fode. Ud over opgør med korruption og anden misrøgt, der har bragt den tidligere rige sovjetrepublik på fallittens rand, må det sikres, at landet ikke falder helt fra hinanden. Moskva har gjort tre georgiske regioner til sine protektorater, og en strid om russiske baser, som Moskva ikke vil lukke trods en klar aftale herom, er nu dramatisk skærpet.

Den nye georgiske ledelse må gøre uhyre meget selv, men den er helt afhængig af støtte fra USA og Rusland. Moskva synes i stor vildrede om, hvorvidt det vil hjælpe med at stabilisere situationen eller fortsætte med at undergrave Georgien med hjælp til separatister. Men USA opfører sig heller ikke for pænt. Senest har Washington bebudet, at det vil have permanente baser i Georgien. Det er næppe det bedste udspil til at få russerne til at lukke deres. Georgien som arena for en 2004-udgave af den kolde krig harmonerer dårligt med landets tarv.

USA OG RUSLAND burde tænke mindre på deres helt egne interesser i henholdsvis sikkerhed omkring olietransport igennem Georgien og såret stolthed over tabet af landet som del af et bortgået imperium. Rusland må tvinges til at acceptere georgisk selvstændighed og til at bruge sin indflydelse positivt over for separatister i landet. Det kræver amerikansk-russisk samarbejde at forhindre sammenbrud for staten Georgien. Det er også den eneste måde at sikre deres respektive interesser i regionen på.

Det ville klæde USA en del bedre at lægge pres på Rusland for mere demokratisk adfærd både indenrigspolitisk og over for naboerne end at tirre Moskva ved at rykke permanent ind, hvor russiske baser ikke længere er velkomne.

Desværre tyder USA's tavshed om tilbageslag for demokratiet i Rusland på, at amerikanerne regner med, at den tavshed gør det lettere at få de facto russisk accept af spillet for amerikanske olieinteresser i det, som Moskva stadig ser som sin indflydelsessfære. EU støtter med rette kravet om, at de russiske baser lukkes, men EU bør også fortælle USA, at Georgiens fremtid handler om mere end varetagelse af amerikanske olieinteresser i regionen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere