0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kriminalitet

Ungdomskriminaliteten stiger, hvem er skyldig?

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

HVOR STOR er kriminaliteten i det danske samfund? Det svar er der ingen, der kender, men hvis antallet af frihedsberøvede er en indikation, går det egentlig meget godt. Netop nu befinder der sig under tre tusind indsatte i danske fængsler. Hvis man medregner antallet af varetægtsfængslede og folk, der afsoner bøder, kommer man ikke over fire tusind. Så slemt er det, eller rettere: Så få mennesker drejer det sig om. Så ja: Det går på mange måder rigtig godt med at få danskere til at overholde loven, selv om man ikke skulle tro det, når man lytter til kravene om 'nultolerance' og 'superfængsler', som de jævnligt kommer fra både regeringen og dansk retspolitiks bidske svar på dobermannen: Dansk Folkeparti.

I DET parti har man et særligt godt øje til den kriminalitet, der begås af danskere med en anden etnisk baggrund, men modsat partiets ofte proklamerede bekymring for samfundets svageste er der ikke megen forståelse endsige medfølelse med de unge med indvandrerbaggrund, der i disse år bliver varetægtsfængslet eller på anden vis frihedsberøvet på grund af hård kriminalitet. Det gør de, fordi de begår røverier, stikker med kniv, udøver andre former for vold, og fordi de i enkelte tilfælde slår ihjel. Alt sammen helt uacceptable gerninger, som samfundet naturligvis ikke kan tolerere, men hvorfor gør de det - og hvor mange sager drejer det sig egentlig om? I antal drejer det sig ifølge de nyeste tal ikke om flere end cirka 200 unge under 18 år i løbet af en halvandenårs periode, og hvad angår årsagen, tegner der sig endnu en gang et billede af de former for elendighed, som går igen verden over, når man undersøger, hvorfor folk begår kriminalitet. De unge kriminelle kommer altovervejende fra hjem præget af sociale problemer og arbejdsløshed. 65 procent af de unge gerningsmænd - også dem uden indvandrerbaggrund - er psykisk syge. Mange af dem er såkaldt andengenerationstraumatiserede. Altså børn af forældre, der selv har en traumatisk baggrund.

FÆNGSLER ER altid blevet brugt til at spærre underklassen inde. Statistisk set er det folk fra socialgruppe 5, som frihedsberøves. Nu som før er det ikke nultolerance og højere straffe, der hjælper dem ud af kriminaliteten, men uddannelse, arbejde - et perspektiv med tilværelsen. Den hårde kriminalitet begås af et meget lille antal unge, der huserer i bander. Det er værd at tænke på, næste gang unge et knivstikhavner på forsiderne og bidrager til dæmoniseringen af hele gruppen af unge indvandrere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere