UDVIKLINGEN SIDEN tre forskere i sidste uge forlod bestyrelsen for Institut for Miljøvurdering har til fulde bevist, at Lomborgkrigene langtfra er afsluttet. Positionerne både i Folketinget og i forskningsverdenen er helt fastlåst. På trods af, at det synes indlysende, at miljøpolitik også må omfatte økonomiske prioriteringer, og på trods af, at et solidt flertal af befolkningen er enig heri, er der gået religion i synet på budbringeren. Man er for eller imod Lomborg, og substans og argumenter tæller mindre og mindre. Vi er ved at nå dertil, at man - også af hensyn til instituttet og miljø-økonomiens fremtid herhjemme - må håbe, at Bjørn Lomborg snart renses for de groteske anklager, UVVU rejste imod ham, og dernæst får lyst til at forfølge den forskerkarriere ude eller hjemme, han så åbenbart er kvalificeret til. AT HANS modstandere er blevet aldeles tonedøve, fremgår med al ønskelig tydelighed af den seneste ballade. De tre forskere forlader med nogen forsinkelse bestyrelsen i protest mod en konference, der er et af de bedste og mest originale initiativer, der længe er set på området. Copenhagen Consensus, som konferencen skal hedde, går ud på at samle en halv snes nobelpristagere i økonomi i København og bede dem om - på baggrund af stærke, faglige oplæg - at prioritere verdens største problemer. Fra klimaproblemer over sult og forurening til epidemiske sygdomme. Hvorfor økonomer, vil den DJØF-allergiske Politikenlæser måske spørge? Svaret er naturligvis, at det eneste, alle disse problemer har til fælles, er, at det vil koste penge at løse dem. Det giver derfor god mening at få de ypperste hjerner på området til at hjælpe politikerne med at skabe et kvalificeret grundlag for at gribe indsatsen rigtigt an på. Et grundlag, der naturligvis stadig kun vil være et debatindlæg, men dog et yderst spændende et af slagsen. Og en lang række nobelpristagere har faktisk allerede sagt ja. At gå i protest mod så kreativ en ide, en idé, som også Miljøministeriet er begejstret for, kan kun ses som udslag af en fastlåst modvilje, der intet har med projektet at gøre. Ikke desto mindre har næsten halvdelen af Folketingets medlemmer lagt sig på samme linje. Lomborgeffekten lever og har det godt. Fordomsfriheden i det Danmark, der opfatter sig selv som miljøprogressivt, kan til gengæld ligge på et meget lille sted.