FOR GANSKE FÅ år siden vidste ikke mange i dette land, hvad en Emmypris var. Nu forholder det sig helt anderledes. En Emmy er det håndgribelige bevis på vinderhæderen i verdens mest anerkendte og omtalte konkurrence for tv-produktioner, blandt andet international tv-dramatik, og det er i den kategori, at DR TV de seneste to år har stået med vindertrofæet. Sidste år for 'Rejseholdet', i år for 'Nikolaj og Julie'. Unægtelig en opsigtsvækkende præstation af den gamle klassiske public service-kanal. Ikke blot fordi Danmark tv-mæssigt er et lille land, men også fordi The Emmy Awards er en seriøs konkurrence med mange internationale kombattanter og en jury, som er sammensat af medlemmer fra mere end 50 lande. Skal man pege på årsagerne til dette internationale skulderklap til dansk tv-dramatik, skal man nok søge flere steder. Overordnet set er det væsentligt, at både 'Rejseholdet' og 'Nikolaj og Julie' - på linje med en lang række nyere danske filmsucceser - opfatter underholdning og alvor som ligeværdige størrelser. Det kan vitterlig lade sig gøre at fortælle smittende og enkelt om tunge og tankevækkende emner - uden at sætte selvrespekt og værdighed over styr. 'Nikolaj og Julie' er jo f.eks. en historie, der begynder med et smertefuldt brud, en skilsmisse. DER ER TALE om en teknisk professionalisme, der i en vis udstrækning paradoksalt nok skyldes, at man også i DR TV har været villig og hurtig til at tage ved lære af håndværket i først og fremmest amerikansk tv-dramatik. Men til denne professionalisme skal netop lægges en fornemmelse for hverdagsskildring og nationalkolorit, der trods forskellighederne præger både 'Rejseholdet' og 'Nikolaj og Julie', og som synes at trække på en særlig dansk tv-tradition - fra Panduros tv-spil til en tv-serie som 'Matador'. I sine bedste stunder er denne tv-tradition altså i stand til - ikke blot at samle befolkningen, men at samle den om noget både meningsfuldt og genkendeligt. 'Nikolaj og Julie' er det seneste eksempel. Men midt i anerkendelsen er der også grund til at pege på faldgruben, nemlig at man sætter automatpiloten til og liner Tordenskjolds soldater op til endnu en forventelig succes. Pas på! Det glatte, stereotype og selvbehagelige lurer et sted i 'Nikolaj og Julie'. Næste levende billede må derfor gerne være en gal instruktør med en ny 'Riget' i ærmet.