0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nedrivning

Arne Jacobsen skubbes ud i Gentofte

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

MUNKEGÅRDSSKOLEN i Gentofte er tegnet af Arne Jacobsen og fredet. Skolen betragtes som et nationalt og internationalt arkitektonisk hovedværk. Men selv ikke sådanne kvaliteter får lov at stå i vejen for borgmester Hans Tofts prestigiøse skoleudviklingsprojekt, som i disse år ruller gennem kommunen. Toft mener ikke, at skolens indvendige struktur duer i forhold til de lokale behov, som den radikale pædagogik i Skub-projektet fordrer.

Derfor har han, i utilfredshed med Kulturarvsstyrelsens afslag på at rive indvendige mure ned og overdække skolens gårdhaver, henvendt sig direkte til sin konservative partifælle kulturminister Mikkelsen for at få sin vilje.

I Skub går det ikke med klasseværelser, som det er tilfældet på den nybyggede Hellerup Skole, hvor det åbenbart hører med til 'ansvar for egen læring', at ansvarligheden realiseres i store - støjfyldte - lokaler.

TOFTS FREMGANGSMÅDE kan ses som endnu et udtryk for den magtfuldkommenhed, som årtiers konservative styringsmonopol har udstyret kommunens borgmester med.

Den vil af mange blive opfattet som mangel på respekt for stor dansk arkitektur, og mon ikke også den af Skub-bekymrede forældre til skolebørn i Gentofte vil blive opfattet som endnu et overgreb på det, der er tilbage af den skolepolitiske og pædagogiske mangfoldighed i kommunen?

Hvis nogen havde håbet, at arkitekturen trods alt ville kunne bremse kommunens fremfærd en smule, viser Tofts ildhu, at de tager fejl.

Borgmesteren vil have sin vilje, selv ikke det kompromis om en mindre gennemgribende ombygning, som Kulturarvsstyrelsen efter flere møder med kommunen lagde op til, ville Toft acceptere.

Når pendulet engang svinger væk fra Gentoftes farlige pædagogiske dogme om at skabe arbejdsmarkedsparate skolebørn, der altid har skullet være vant til omstillingsparathed, er det for sent - skolerne er bygget om. For slet ikke at tale om de skader, der måtte være sket på børnene.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere